Det russiske importforbud slår nu for alvor igennem for landets egenproduktion af svinekød.
Der har løbende været meldinger om store svineproducenter, der har øget produktionen siden forbuddet trådte i kraft i 2014, og ifølge data fra det russiske landbrugsministerium er stigningen på 8,4 procent i årets første otte måneder.
I perioden har Rusland produceret 1,974 mio. tons svin. Det er en stigning på 153.600 ton i forhold til den tilsvarende periode sidste år. Det oplyser PigProgress.
Fremgangen er størst i Kursk Oblast med 38.400 ton. Regionen er beliggende 500 km syd for Moskva og grænser op til Ukraine.
Kommentarer