Svineproducent i USA: Jeg har én aftager og kører fire ugers holddrift

I USA foregår produktionen af svinekød foregår i en helt anden målestok end i dansk svineproduktion. 60.000 amerikanske svineproducenter sælger 115 mio. grise. Det lægger et pres på mindre besætninger for at følge med. Svineproducent Mike Mohr har kun én aftager til sine fravænningsgrise ved at køre fire ugers holddrift, så volumen af salgsklare grise er stor nok ved hvert salg.

Artiklen er første gang publiceret i Magasinet Svin, juni 2020

Mike Mohr er en erfaren international svinedyrlæge. I 2017 startede han sin egen besætning med 1.400 årssøer og salg af fravænningsgrise. Gården er beliggende i Minnesota, USA.

Den amerikanske besætning samarbejder med Smithfield Foods, der er verden største slagterivirksomhed. Dette samarbejde betyder dog, at der stilles krav til antallet af salgsklare fravænningsgrise, der kan transporteres til en aftager i samme stat.

Der var ikke penge til at bygge større end til 1.400 søer, hvilket tvinger Mike Mohr til at køre med fire ugers holddrift for, at volumen af grise er stor nok ved hvert salg.

Med en gennemnitlig kuldstørrelse på 16 grise og en pattegrisedødelighed på omkring 14 pct., betyder det, at Mike Mohr kan sælge mindst 3.000 fravænninggrise ved ét salg pr. måned.

Spidsbelastning

Som medarbejder i en besætning med fire ugers holddrift betyder det, at fravænning og størstedelen af faringer og løbninger foregår i samme uge.

Det er intensive arbejsdage, der varierer mellem 10 til 15 timers arbejde dagligt. I den efterfølgende uge venter arbejdet med kastration, halekupering og vaccination af de nyfødte grise.

Omkring en til to uger før den næste fravænningsrunde er arbejdsdagene korte, hvor arbejdsdagen ligger omkring fire til syv timer.

Arbejdstiderne for Mike Mohr’s fem brasilianske medarbejdere varierer derfor meget, hvilket kræver en hårdfør arbejdsmoral. Jeg arbejdede selv i besætningen fra januar til marts i 2020 og oplevede de lange arbejdsdage, hvor der kunne gå otte timer uden tid til et måltid eller tage sig en pause.

Der kæmpes for hver en gris

Den ene aftager af Mike Mohr’s fravænningsgrise godtager en individuel vægt helt ned til 3,6 kg.

Fokus ligger derved ikke meget på afgangsvægten, men mere på antallet af hoveder, der kan sendes ud af besætningen. Derfor er der ekstra penge at hente for Mike Mohr, hvis svagfødte og små grise kan holdes i live frem til fravænning.

Tilvæksten behøver ikke at være prangende over de 25 diegivningsdage i farestalden, så længe grisene mindst når en vægt på 3,6 kg på fravænningsdagen.

Hurtig førstehjælp

Der er omkring 225 søer, der farer inden for samme uge. Det lægger et stort pres på medarbejderteamet i farestalden, hvor der skal tages hånd om hver eneste faring og skabes et overblik.

Størstedelen af tiden er der to medarbejdere i farestalden, og arbejdet foregår i højt tempo. Ingen søer farer uden, at en medarbejder er inde over. Derfor er der også nattevagt på.

Der er en fast procedure for, hvordan de nyfødte skal håndteres:

  • 1. Så snart pattegrisen er ude af soen, vendes den om på maven, da Mike Mohr mener, at vejrtrækningen er mere besværet, hvis grisen ligger på siden. Derefter løftes grisen op og lægges i en plastikspand, der kan ses nederst i venstre hjørne på foto herunder.
  • 2. I billedets højre hjørne i bunden ses en anden lille spand, der indeholder Drygiene, som er et antibakterielt udtørringsmiddel. Det strøes på den nyfødte gris, da det i kombination med varmelampen sørger for en hurtig tørring, og derved mindskes risikoen for nedkølede grise.
  • 3. Efter cirka 10 minutter i den varme spand er de nyfødte grise tørre og mere livskraftige. De lægges herefter til soens yver. Små og svagfødte bliver lidt længere tid i den varme spand.

Hvis faringen resulterer i flere levendefødte, end der er patter hos soen, startes splitmalkning op, hvor den varme spand igen tages i brug.

Splitmalkningen foregår således, at f.eks. fem store grise mærkes op med en farve og lægges i spanden. Efter en halv time byttes de ud med andre store grise i kuldet, og sådan fortætter det indtil alle er sikret råmælk.

Mike Mohr er godt tilfreds med disse procedurer, da håndteringen af de nyfødte kan foregå uden at træde ind i farestien, hvilket forstyrrer soen mindre og mindsker smitterisikoen fra medarbejderens støvler.

En standard fuldspaltet faresti i en af de ni farestalde. Nederst til venstre spanden hvor alle nyfødte grise placeres. Nederst til højre spand med Drygiene. Foto: Mette Kryhlmand.

Tidlig fravænning af de mindste

Når alle søer indsættes samtidig i farestalden og farer inden for en uge, er der ikke ældre søer tilbage i farestalden, som kan fungere som ammesøer. Andre managementprocedurer er derfor nødvendige for at sikre, at der er mælk nok til alle grise.

I USA er der ikke et krav om minimumsalder ved fravænning. Amerikanske svineproducenter har derved fri mulighed for at fravænne grise tidligere, hvis det produktionsmæssigt giver mening.

Efter sikring af råmælk til de svag- og mindstefødte samles de hos søer, hvor der er taget tre til fire dage gamle grise fra, som placeres i fravænningsstier bagerst i de enkelte farestalde. Ved hjælp af fleksibel fravænning forsøger man at lægge søerne med maksimalt en ekstra gris i forhold til antal patter.

Pattegrise, der falder fra, lægges ikke til en opsamlingsso, men placeres også i fravænningstierne. Her får pattegrisene mælk fra et mælkeanlæg og letfordøjeligt tørfoder, indtil de bliver fravænnet sammen med de andre grise i farestalden.

Dødeligheden i fravænningsstierne er højere end i de almindelige farestier. Der er ingen tvivl om, at de tidligt fravænnede grise har et lettere utriveligt udseende med lav tilvækst til følge.

Uden ammesøer er det dog svært at komme udenom tidlig fravænning af pattegrise for
at skabe plads hos yveret ved søerne.

Hvis der bliver penge til det på et tidspunkt, vil Mike Mohr gerne have installeret mælkekopper i de almindelige farestier også. Det kan begrænse antallet af grise, der skal fravænnes tidligere og sænke pattegrisedødeligheden i farestalden.

Mike Mohr slipper godt fra at have fravænnede grise i farestalden, fordi besætningen har en høj sundhedsstatus. Der er hverken prrs, mycoplasma lungesyge, pcv2, ped eller parvovirus i besætningen.

Hvis en eller flere af disse sygdomme var i besætningen, ville fravænnede grise i farestalden øge smittepresset. Det skyldes manglen på maternelle antistoffer hos de fravænnede grise, der overføres via somælken.

Emneord PLUS

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.

Seneste videoer

Se alle