Svineproducent: Nu er vi ved at få has på diarré hos gyltene

Blog fra svinebedriften: Vaccination og et naturmiddel, der dufter af pizzeria, har hjulpet mod diarré hos gyltene hos Anders Rold.

Af Anders Rold, svineproducent - fortalt til Frederik Thalbitzer

På det seneste har vi døjet en del med diarré hos gyltene, og det har været svært at få has på. Det har kørt lidt on and off, så vi fik taget gødningsprøver hos gylte med diarré og fik påvist Perfringens type A.

Derfor er vi nu begyndt at vaccinere med Clostriporc A, og lidt efter lidt kan vi se en effekt på gyltene. Der er ikke helt så mange, der får diarré.

Vi giver også P.E.P Liquid, som er en slags naturmedicin, der lugter lidt af pizzeria med olier, urter og krydderier. Gyltgrisene får et pumpeslag i munden på dag et, og vi synes også, at det har god effekt.

Dyr vaccine

Vaccine er forholdsvis dyrt. Det koster cirka 20 kr. pr. gylt, men kan vi redde 0,1 gris pr. kuld, er det betalt. Men diarré er jo heller ikke omkostningsfrit. Det koster både velfærd og tid, og kr.- og øre-mæssigt er det jo heller ikke billigt at behandle grisene. Så jeg synes, at vi håndterer det på den mest korrekte måde med vaccination og P.E.P. Liquid.

Det er kun gyltene, der får diarre, så det er nok, fordi de ikke har opnået immunitet endnu. Men det gælder om at undgå, for dels kan de i værste fald dø, og selv om de fleste jo overlever, kan de måske få beskadiget tarmfunktionen, så de ikke gror, som de ellers har potentiale til.

Derfor er mit råd, at man tager gødningsprøver, hvis der forekommer diarre og målrettet er vaccinationsprogram.

 

Faktaboks

Anders Rold

  • Blogger for Svin Plus
  • Års, Nordjylland
  • 870 søer, producerer årligt 30.000 30 kgs smågrise og opfeder 2.000 slagtesvin
  • Produktion på to lokaliteter, en med søer og en med smågrise/slagtesvin
  • Fire ansatte, elev ansættes senere i år
  • 250 hektar: raps, hvede, vårbyg plus jordbytte med kartoffelavler
  • Hjemmeblander foder til søer og slagtesvin, køber færdigfoder til smågrisene

Emneord PLUS

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.

Seneste videoer

Se alle