Svineproducent ser mange fordele i træer i farestierne

Af to omgange har Brian Holm, der sammen med sin kone Ingeborg driver et økologisk landbrug ved Brørup, plantet lange rækker af poppeltræer på 85 af deres 250 hektar.

Hen over markerne står stribevis af træer, så det passer med farefoldene, hvor parrets frilandsgrise har adgang til både grisehytter, bar mark og træernes skygge og læ. Det har klare dyrevelfærdsmæssige fordele - men skulle også hjælpe klimaet gevaldigt.

"Dyrene søger gerne skyggen, og det bliver ekstra godt, når vi placerer grisehytterne i skyggen mellem træerne, for så har vi ikke helt samme udfordring med varmen og den bagende sol om sommeren. Derudover bliver man bare glad af at se dyrene inde mellem træerne", siger Brian Holm. 

De første træer plantede parret for otte år siden på omkring 15 hektar. Arealet er siden vokset støt, da de opdagede, at træerne var en stor succes hos dyrene. I 2022 er planen at alle grisehytter står i skygge blandt træerne.

"Men der er også en miljøfordel. Sådan et poppeltræ har lige så lange rødder, som det er højt, så hvis det har rødder fem meter ud i marken fanger træerne en ret stor del af kvælstoffet fra dyrenes efterladenskaber", siger Brian Holm.

Kunsten at vælge et træ

På gården i Brørup har parret 650 økologiske søer, hvoraf de selv feder omkring 10.000 slagtesvin på årsbasis. Resten af smågrisene sælges til andre producenter. Derudover har parret i alt 250 hektar og 12 ansatte.

Ideen om træer hos grisene startede allerede tilbage i 1998, da parret fandt ud af, at det var nemmere at lokke deres dengang store hold frilandshøns ud af husene, hvis der var læ og skygge fra træer. Gennem tiden har der været en del forsøg med husdyrbrug og produktion af energipil, men piletræerne duede ikke sammen med grisene, viste det sig.

"Når man høster energipil, så skyder de igen, og de nye skud ville grisene rigtig gerne bruge som
redebygningsmateriale, så de slæbte halvstore grene ind i hytterne, fordi de fulgte deres naturlige instinkt. Men de store grene var ikke så nemme for de nyfødte grise, så derfor valgte vi at skifte pilen ud med popler", forklarer Brian Holm.

Træerne står så grisene har adgang til både bar mark, træer og hytter.

Opretter nyt netværk

Netop de erfaringer som Brian Holm har gjort sig med skovlandbrug - og mange flere - skal et større hold af forskere, interessenter og tre producenter udveksle i et nyt GUDP-støttet projekt under Landbrugsstyrelsen.

Forskere fra Aarhus og Københavns universiteter, Skovskolen og Center for Frilandsdyr går sammen i et netværk, hvor man skal samle og udvikle de erfaringer, som blandt andet Brian Holm og andre har gjort sig med skovlandbrug.

Skovlandbrug med både dyr og afgrøder eller skov er ofte brugt i syden, men er ikke så udbredt herhjemme. Det håber netværket at gøre op med ved at indsamle al praktisk viden og også lovgivningsmæssige barrierer for at bane vejen for et gennemarbejdet koncept om skovlandbrug.

GUDP har også støttet et lignende projekt med skovlandbrug med kvæg.

Skovlandbrug kan gavne både klima og biodiversitet

Interessen for at kombinere produktion af grise med skovlandbrug er opstået, fordi man mener, produktionen kan foregå på en mere miljøvenlig og bæredygtig måde.

I skoven kan træernes rødder fange mere af næringsstofferne fra grisene, så udledningen af kvælstof og fosfor falder, og der bindes mere kulstof.

"Vi håber og forventer, at skovlandbrug med griseproduktion vil lagre kulstof svarende til mere end 10 ton CO2 pr. hektar. Der er et stort potentiale, hvis flere griseproducenter ønsker at integrere skovlandbrug. Hvert år producerer vi i Danmark over 200.000 økologiske frilandsgrise og omkring 100.000 konventionelle frilandsgrise", forklarer Simme Eriksen, der er projektleder hos Center for Frilandsdyr og for skovgris-projektet.

Samtidig vil netværket undersøge, om skovlandbrug kan øge biodiversitet og give et mere variereret miljø for f.eks. fugle og insekter.

Ifølge flere analyser og senest et studie fra engelske University of Reading vil der netop både være noget at hente for klimaet, biodiversiteten og dyrevelfærden.

"Vi forventer klart, at dyrenes velfærd vil stige med det rigtige setup. Når vildsvin og tamsvin bliver sluppet løs, vælger de oftest selv at holde til i skovbryn, så de kan samle føde på de åbne arealer og få skygge imellem træerne", tilføjer Simme Eriksen.

Alt bøvlen værd

For frilandsproducent Brian Holm er der ingen tvivl om, at træerne har været det rigtige på deres bedrift. 

"Da vi startede for efterhånden mange år siden, stod folk jo i kø for at fortælle os, at vi ødelagde gode marker, hvor der kunne være meget godt korn. Vi har da også selv været i tvivl om succesraten, og der har været mange udfordringer og bøvl med at flytte hytter - det var også en udfordring økonomisk, fordi det første gang vi tilplantede kostede en del af vores hektarstøtte, fordi marker tilplantet med træer ikke var hektarstøtteberettiget", siger Brian Holm og fortsætter:

"Men jeg er ikke i tvivl om, at det her gør noget godt, både for dyrene men også for naturen. Jeg håber at mange flere får øjnene op for, at vejen frem at kombinere i stedet for at producere monokulturer".

Brian Holm håber blandt andet gennem netværkets arbejde at blive klogere på, hvordan træerne udnyttes bedst, når de skal skæres ned eller fældes.