Svinetællinger: Udsigt til pæn stigning i produktionsomfanget

Danmark er blandt de mange europæiske lande, som har fået en større svinebestand. Forventning om en produktion i år, der er to-tre procent højere end 2017.

Svinebestanden i Europa er stigende, og Danmark er også med fremme blandt de mange lande, som har fået flere grise.

Den seneste svinetælling fra EU, der er foretaget i december 2017, viser en total svinebestand, som indikerer, at den samlede produktion af svin i EU i år lander to-tre procent højere, end det var tilfældet i 2017. Det beretter Markedsnyt for grisekød, som Landbrug & Fødevarer står bag.

Bestanden i EU-26 er opgjort til 148,4 mio. svin i december 2017 mod 145,4 mio. svin i december 2016.

Også bestanden af avlssøer og drægtige søer er stigende i EU.

For Danmarks vedkommende er fremgangen i totalbestanden på hele 4,5 procenet til 12,8 mio. svin mod 12,3 mio. svin året før. Avlssøerne er fået frem med 1,9 procent til 1,26 mio. styk, mens drægtige søer er opgjort til 786.000 styk. En fremgang på 2,7 procent.

Danmark er fortsat blandt de mest betydende svineproducerende lande i EU. Målt på avlssøer og drægtige søer er Danmark nummer tre i EU efter Spanien og Tyskland, mens vi målt på totalbestanden er nummer fire efter Spanien, Tyskland og Frankrig.

Det er værd at bemærke, at antallet af avlssøer er kraftigt stigende i Polen (5,8 procent), men svagt faldende i Tyskland (fald på 0,1 procent).

Polen og Tyskland er de vigtigste aftagere af danske smågrise, og med de udmeldte bestande kan eksporten af smågrise til særligt Polen måske komme under pres, hvis landet selv formår at løfte deres sohold så meget, som det er tilfældet.

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.

Seneste videoer

Se alle