Test: Dette legetøj er mest populært hos smågrise

Smågrisene i tysk test var mest motiverede for at bruge deres legetøj, hvis det havde en tilknytning til foder eller vand. Det mest attraktive legetøj var en nyudviklet tromle, Pelletfeeder, der afgav foderpiller.

En ny velfærdslov i Tyskland kræver, at smågrise til en hver tid skal være tildelt økologisk og fiberrigt beskæftigelsesmateriale, der kan undersøges, flyttes og ændres. 

I den forbindelse har universitet i tyske Giessen testet fem forskellige slags legetøj til smågrise, og undersøgt hvilket der var det mest populære hos grisene, skriver netmediet agrarheute

Formålet med, at smågrisene skal have mere og bedre rodemateriale er, at man gerne vil mindske antallet af halebid og andre uønskede adfærdsmønstre. Dertil kræves innovativt legetøj, som kan stimulere og berige smågrisene.

I testen sammenlignede man fem forskellige typer legetøj.

De fire typer legetøj i testen var nyudviklede, nemlig en tromle der afgiver foderpiller, et spejllegetøj, kæder i trug, og en beskæftigelsesfoderautomat. Til sammenligning indgik traditionelt beskæftigelsesmateriale i undersøgelsen i form af kæder med træstykker opsat i stien.

Det legetøj, der blev berørt mest, og derfor også det legetøj grisene var mest motiverede for at bruge var tromlen, Pelletfeeder, som afgiver foder, når grisen formår at bruge den rigtig. Dette legetøj besøgte smågrisene i gennemsnit 13,5 gange hver halve time. 

Det næstmest besøgte legetøj var beskæftigelsesfoderautomaten. I stierne, hvor denne automat blev testet, var der et aktivitetsniveau, der var fem gange højere end hos smågrisene i stier med traditionelt beskæftigelsesmateriale i form af opsdatte kæder med træklodser. 

Spejllegetøjet og kæder i trug havde kun et moderat antal besøg af grisene.

Emneord PLUS

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.

Seneste videoer

Se alle