Tjek farebøjlen: Giv soen plads nok til at sikre høj mælkeydelse

Af Bettina Green Kanstrup, griserådgiver, VKST 

For at sikre den bedste mælkeproduktion hos dine søer er det vigtigt, at soen har plads nok til at die sine grise, da samspillet mellem so og grise spiller en stor rolle for soens mælkenedlægning.

Soen dier sine grise i snit 30 gange i døgnet, og der er kun mælk til rådighed i 10-20 sekunder. Derefter lukker baren, og grisene må vente til næste mælkenedlægning.

Desværre ser jeg ofte farestalde, hvor farebøjlen er placeret sådan, at det nærmest er umuligt for grisene at komme til yveret, hvis soen lægger sig, så yveret vender væk fra hulen. 

Flyt farebøjlen ind

Heldigvis kan dette løses rimelig nemt ved at løsne spalteankeret og flytte farebøjlen ind, så den er placeret mere centralt i stien, gerne langt over mod hulen.

Når grisene er fire døgn gamle, og vi er sikre på, at de har lært at bruge hulen, skal farebøjlen åbnes til yderste hul. Gylte kan nøjes med mindre.

Dette skal gøres for at sikre mere plads til diegivning, nu hvor grisene ikke længere har lige så stor risiko for klemning og derved opnå muligheden for en høj fravænningsvægt.

Hvis du står og skal skifte dine farebøjler ud, så skift til dem med fingre, da farebøjlerne, som er bygget med en lang jernstang for neden, ofte kommer til at dække for øverste række patter på soen. 

Her har en enkelt gris været heldig at få en pat fri. 

Vær obs på adskillelse af so og grise

Måden vi håndterer grisene på, har også stor betydning for soens mælkeydelse.

Hver gang vi adskiller so og pattegrise vil der være mælkenedlægninger, som grisene går glip af. Derfor skal du som farestaldspasser altid sikre dig, at rutiner som huletræning sker i så kort tid som muligt og maksimalt 45 minutter ad gangen.

At lukke for flere kuld grise ad gangen, fordi det letter på arbejdet, når I fx skal kastere, vaccinere eller anden håndtering, er ikke fordelagtigt, da grisene igen vil kunne miste muligheden for en diegivning. 

Undgå stress i kuldene ved at undlade at bytte grise efter andet levedøgn. Det giver også en bedre mælkeydelse hos søerne.

Faktisk risikerer man, at de grise, man flytter til et nyt kuld, vejer mellem 300-900 gram mindre ved fravænning, og det kuld, man flytter grisen hen i, vejer 140 gram mindre pr. gris ved fravænning.

Efterstimulering har stor betydning for mælkeydelse

Det er ikke kun den mængde mælk grisene kommer til at mangle i den missede diegivning, som har betydning.

Hver gang grisene misser eller bliver afbrudt i en mælkenedlægning efterstimulerer grisene heller ikke soens yver, hvilket grisene faktisk bruger 5 minutter på efter hver diegivning.

Denne efterstimulering mener man har stor betydning for soen yverudvikling, og derved også soens mælkeydelse.