
»Den vægt, I farer jeres gylte ind med, det er den vægt, der forfølger jer resten af vejen i systemet«.
Thomas Sønderby Bruun, chefkonsulent hos Seges Innovation, havde gjort en interessant observation på tværs af fem besætninger, hvor vægten på nyfarede gylte blev målt.
Ved 1. kuld var gennemsnitsvægten 212 kg, men fra top til bund var der cirka 30 kg i vægtforskel. Den store vægtforskel gjorde sig også gældende i de følgende fire kuld.
»Det her er stof til eftertanke. Det er 8 kg på hvert af soens ben, man belaster med uden at få noget for det - andet end ekstra foderomkostninger«, sagde han og nævnte, at den lavestydende besætning var den, hvor søerne vejede mest.
Thomas Sønderby Bruun gik et skridt tilbage og kiggede på poltene, der viser en lineær sammenhæng mellem vægt ved løbning og totalfødte. Her er der 0,4 ekstra totalfødte pr. 10 kg ekstra vægt ved løbning fra 140 til 180 kg.
»Den her jagt skal man tage på med ikke tager overhånd«, sagde han.
Læs hele artiklen og mere fra Danvets årsmøde i det nye nummer af fagmagasinet GRIS, der udkommer tirsdag 15. marts.
Kommentarer