Betalt indhold af Hamlet Protein

Udfasning af medicinsk zink – funktionelle fibre som en del af løsningen

Fiber er traditionelt blevet betragtet som en negativ del af foderet, særligt i smågrisefoder, hvilket bl.a. skyldes en vis usikkerhed i forhold til fibers ernærings- og sundhedsmæssige egenskaber. Denne usikkerhed bunder i, at vi endnu ikke helt forstår hvad fiber er, hvordan det skal måles, og hvad der sker med det i kroppen. Der er sket store fremskridt indenfor fiberanalyser, og ernæringsspecialister kan nu effektivt inkludere ingredienser med et højt fiberindhold i foder til enmavede dyr med det formål at forbedre eller vedligeholde produktiviteten.

HVAD ER FIBER OG HVOR KOMMER DET FRA?

Kostfibre findes overalt og er praktisk talt uundgåelige i foder til dyr. Nogle ingredienser har dog et højere indhold af fiber end andre. Det er imidlertid ikke kun fiberindholdet i forskellige foderingredienser som korn, restprodukter af oliefrø og biprodukter fra alkoholproduktionen, der varierer fra råvare til råvare, men også typen af fibre i de forskellige foderingredienser, der varierer. Strukturen af arabinoxylaner i hvede er f.eks. mere forgrenet end strukturen af arabinoxylaner i majs. Fiber defineres som ufordøjelige kulhydrater eller lignin fra plantemateriale, som har en fysiologisk effekt i mennesker og dyr, og anses som ufordøjelige, da de ikke kan nedbrydes af de enzymer, som kroppen producerer. Der er dog fordøjelighedsforsøg, der indikerer, at nogle fiberfraktioner forsvinder fra fordøjelseskanalen, hvilket skyldes at disse fiberfraktioner forgæres af tarmens mikroorganismer. 

FORDELE OG ULEMPER VED KOSTFIBRE

Fiber reducerer foderets indhold af tilgængelig energi, da forgæring er en mindre effektiv energikilde for dyret. Derudover har forsøg vist, at et højt indhold af fiber reducerer fordøjeligheden af energi, protein og mineraler i enmavede dyr. Dette bør tages i betragtning når fiberrige biprodukter som kornbærme, hvedestrømel, sukkerroepulp, sojaskaller, risklid osv. bruges i foderoptimering. Disse ingredienser kan også indeholde anti-næringsstoffer, som f.eks. mykotoksiner i kornbærme eller beta-conglycinin i sojaskaller, der reducerer produktiviteten.

Fiberrige ingredienser kan bruges til effektivt at begrænse foderoptaget i drægtighedsperioden, forbedre afføringen i diegivningsperioden, eller reducere foderomkostningerne. Tilsætning af fiber i smågrisefoderet bruges til at løse sundhedsmæssige udfordringer og forbedre gødningens konsistens. Fiber er dog ikke et mirakelmiddel og bør kun betragtes som en del af løsningen, da der er mange faktorer, der bidrager til fravænningsdiarre. Den rette diagnosticering bør være første skridt i at løse problemet før diverse tiltag igangsættes. Fiber er ikke en kur, men bør betragtes som et vigtigt redskab.

BETYDER DET SÅ, AT FIBER KUN BØR BRUGES, NÅR DER ER SUNDHEDSMÆSSIGE UDFORDRINGER?

Nej, uopløselige fibre stimulerer tarmperistaltikken og dermed foderets vej gennem mave-tarm-kanalen, hvilket forhindrer forstoppelse og dermed opformering og spredning af potentielt sygdomsfremkaldende bakterier. De præbiotiske kulhydrater kan derimod forbedre produktiviteten ved at bidrage til tarmens udvikling. Det er altså vigtigt at vide, hvilke fibre, der arbejdes med, da de forskellige fraktioner ikke nødvendigvis resulterer i det samme.

HVORDAN MÅLER MAN SÅ, HVOR EFFEKTIVT DET ER AT TILSÆTTE FIBER?

Ved at definere nogle succeskriterier, som er baseret på nogle parametre, der er nemme at måle på – ligesom når andre fodringsmæssige tiltag evalueres. Giver det mening at score gødningskonsistens eller at registrere antallet af syge og døde dyr, hvis formålet er at reducere fravænningsdiarre og forbedre sundhedsstatussen? Er det nemmere at måle på foderindtag eller soens huld, hvis der er tale om søer? Udfordringen ligger i, hvordan disse parametre måles effektivt, så det også giver mening i praksis. Derudover er det vigtigt at medregne de andre ingredienser i foderet, hvis et af succeskriterierne er tilbagebetalingsevnen. F.eks., øger et fiberprodukt rigt på præbiotiske kulhydrater produktionen af smørsyre i den bagerste del af tarmen, hvorved fodertilsætningsstoffer med en lignende virkningsmekanisme kan udelades.

sponsoreret Hamlet Protein

FIBERS ROLLE I FREMTIDENS ANIMALSKE PRODUKTION

Den konstant skiftende lovgivning indenfor animalsk fødevareproduktion forhindrer brugen af mange fodringsmæssige tiltag mens den giver mulighed for brugen af andre. Fravænningsdiarre kan f.eks. effektivt forebygges ved at tilsætte medicinsk zink i fravænningsfoderet; et tiltag, der har medført at brugen af medicinsk zink er blevet globalt accepteret i kølvandet på de strengere love, der blev indført for at begrænse brugen af antibiotika. De senere år har brugen af medicinsk zink også mødt modstand, og bliver udfaset i mange dele af verden med det resultat, at jagten på alternativer er gået ind. Mange sænker indholdet af råprotein i fravænningsfoderet og afprøver alternative fodringsmæssige tiltag. Det er dog vigtigt at huske på, at vi skal være proaktive i stedet for reaktive i spørgsmålet om ernæring, så tarmsundheden forbedres, og vi derved får en robust besætning.

Fiber kommer til at spille end stadigt større rolle i ernæringen af dyr og en bæredygtig animalsk produktion. Der er mange potentielle synergier mellem fiber og f.eks. enzymer og probiotika, som bør undersøges. Det er dog ikke med det formål fuldstændig at nedbryde fiber til simple kulhydrater ved hjælp af forskellige enzymer, men derimod at hydrolysere specifikke bindinger i fiberens struktur og derved øge tilgængeligheden af visse næringsstoffer både for dyret selv og for tarmens mikroorganismer. Disse næringsstoffer kan være mindre kulhydratkæder med præbiotiske egenskaber, som er blevet spaltet fra større kulhydratstrukturer, eller andre næringsstoffer, der var indkapslet i den komplekse fibermatrix. 

Anvendelsen af fiber i foderet har også potentielle konsekvenser for svineproduktionens miljøpåvirkning. Et højt fiberindhold i foderet kan flytte kvælstofudledningen fra urea i urinen til ammonium (NH4+) i gødningen, som er en mere stabil kvælstofform. Dette reducerer udledningen af kvælstof i form af ammoniak (NH3) til atmosfæren og øger gyllens gødningsværdi. Derudover har høje koncentrationer af ammoniak i stalden en negativ effekt på produktiviteten og udgør en sundhedsrisiko for mennesker; dvs. at der kan opnås sundere dyr/større trivsel og et sikrere arbejdsmiljø ved at fange kvælstoffet som ammonium i gyllen.

HP FIBERBOOST KAN GAVNE DEN FRAVÆNNEDE GRIS 

HP FiberBoost er en funktionel fiber baseret på enzymbehandlede sojafibre, der kombinerer de fysiologiske fordele ved uopløselige fibre med de præbiotiske kulhydraters stimulerende effekt på tarmens udvikling og funktion. Specifikke enzymer hydrolyserer dele af kulhydratstrukturen og reducerer derved viskositet samtidig med, at de gavnlige fysiske egenskaber ved fiberen bevares. Enzymbehandlingen resulterer i et øget indhold af præbiotiske kulhydrater, som stimulerer de gavnlige bakteriers produktion af smørsyre i den bageste del af tarmen.

HP FiberBoost i fravænningsfoderet kan gavne den fravænnede gris, da de uopløselige fibre stimulerer foderets passage gennem mave-tarm-kanalen, hvorved potentielle sygdomsfremkaldende bakterier forhindres i at binde sig til tarmvæggen. De opløselige fibre i HP FiberBoost leder til en fordelagtig sammensætning af mikroorganismer i den bagerste del af tarmen, hvilket reducerer risikoen for proteinforgæring og dermed diarre. Dette resulterer i mere robuste grise med et reduceret behov for medicinsk behandling efter fravænning ved fodring uden medicinsk zink. Dette understreger vigtigheden af fiber, og i særdeleshed kombinationen af uopløselige og opløselige fibre, i forhold til tarmsundhed efter fravænning uden medicinsk zink. HP FiberBoost er det eneste funktionelle fiberprodukt, der kombinerer begge typer af fibre og har præbiotiske egenskaber.

Emneord sponsoreret, Hamlet Protein, Zinkfri, udfasning, kostfibre, HP FiberBoost

Betalt indhold af Hamlet Protein

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.