Ung driftsleder: Flot DB pr. slagtegris i 2021 - nu skal vi have foderforbruget ned

Blog fra grisebedriften: Simon Wulff Sørensen er nu mest tilbøjelig til at pege på Lawsonia som årsag til de seneste måneders problemer med især diarré. På den økonomiske side er der fuld tilfredshed med resultatet for 2021.

Af Simon Wulff Sørensen - fortalt til Stig Bundgaard

For 2021 har vi haft et DB pr. slagtegris på 200 kr. ved en gennemsnitlig notering på 10,18 kr. pr. kg (uden efterbetaling). Det er et resultat over middel.

Før vi i 2018 udvidede til næsten det dobbelte antal stipladser, så vi nærmere på de seneste ca. ti års økonomiske resultat. Her lå DB på 150-160 kr. pr. gris i snit, og vi sagde dengang, at hvis vi kan holde os på det niveau, ser det ikke dårligt ud.   

Vores DB bliver til en vis grad reddet af, at vi leverer UK-grise, som vi får et ikke uvæsentlig tillæg for. Det seneste kvartal har vi fået godkendt 97,8 procent af grisene til UK-grise (dvs. en kødprocent på mindst 58,0), hvilket er det højeste nogensinde.

Alene i det seneste kvartal har vi fået et UK-tillæg på i alt 116.000 kr., og dertil kommer yderligere 90.000 kr. for en høj kødprocent (tillæg ved over 61 procent). Vi fodrer ganske vist med ekstra protein, som koster, men på bundlinjen er det en god forretning.

Vi er ikke de værst ramte

Noteringen er temmelig lav for tiden, men vi er 100 procent selvforsynende med korn, så vi er ikke de værste ramte. Jeg er i hvert fald glad for, at vi ikke skal ud og købe færdigfoder til over 200 kr. pr. hkg.

Vi værdisætter altid det hjemmeavlede korn sidst i september til markedspris, og det er i princippet den pris grisene skal kunne betale. I denne sæson er kornet sat til i snit ca. 150 kr. pr. hkg for rug, hvede og byg, og det kan grisene jo ikke betale helt for i øjeblikket.

Vi kunne overveje at skære ned på griseproduktionen og så sælge kornet, vil nogle måske mene.

Vores filosofi er dog, at enten er vi helt med eller også er vi ikke med. Vi kan med en levering af 400 slagtegrise pr. uge heller ikke rende og spekulere i en større eller mindre produktion. Hvem kan se tre måneder frem i tiden, og måske er noteringen steget igen, eller kornpriserne falder?

Desuden er det meget vigtigt for os, at vi holder fast i det gode samarbejde med vores smågriseleverandør og aftager hans produktion så vidt muligt, som det er aftalt. Vi har samarbejdet i 22 år, og han skal jo ikke stå med håret ned ad nakken, ligesom han også leverer til os i perioder, han kunne have tjent mere ved salg til eksport.

Problemer med diarré fortsætter trods ny vaccine

Min formodning om, at det er mycoplasma, grisene har døjet med over de seneste måneder, ser ikke ud til at holde stik.

Efter at leverandøren har skiftet mycoplasma-vaccine, og alle grise her på bedriften nu er vaccineret med det nye produkt, er problemerne nemlig forsat med især diarré hos nogle af grisene.

I en sektion begynder det typisk i et par af stierne, og herefter spreder det sig. Det giver bøvl i nogle uger, og går så i selv. Grisene er godt smattet til, og hvis man skal ind i en sti, kan man ikke undgå at blive klistret ind. Det er træls, og det er også ret træls at se på. 

Lige nu er hoste er mindre problem, men der er jo også noget der kommer og går, og årsagerne til det kan være mange.

Nu tror jeg på Lawsonia

Efter vi har haft en gris til undersøgelse på Kjellerup, er jeg nu rimelig overbevist om, at Lawsonia er årsagen til diarré-problemerne. Det har bare snydt os lidt, at de angrebne grise får en tur med diarré 5-6 uger efter vi har fået dem fra leverandøren, hvilket er atypisk for Lawsonia.

Dyrlægen bad mig om at udvælge en typisk gris lige efter symptomerne med diarre var startet. Vi fik den kørt levende til Kjellerup, og det viste sig at den havde tårnhøje Lawsonia-tal.  

I onsdags fik vi taget sokkeprøver og blodprøver, så vi kan få afklaret om grisen har Lawsonia, når de bliver leveret, eller de først får det senere.

Hvis vi skal til at vaccinere grisene mod Lawsonia er det selvfølgelig vigtigt at få klarlagt, om de skal vaccineres i farestalden, som det er normalt, og dermed hos leverandøren, eller vi skal gøre det selv her på bedriften, når vi modtager 30 kilos grisene.

Det kan også være, at vi vælger selv at vaccinere uanset udfaldet af undersøgelsen, fordi det ellers vil tage et par måneder, før vi begynder at få leveret vaccinerede grise.

Jeg regner med, at vi fortsætter med den nye mycoplasma-vaccine, for den kan muligvis have afskaffet hosten.

Vi har fået tag over udleveringsrummet. Det er rigtig rart, når vejret byder på regn og rusk. 

Kødprocenten steget  

På trods af bøvlet ser produktionsresultaterne fornuftige ud, og nogle vil måske mene at vi ikke har noget at klage over. Jeg vil også medgive, at der er i realiteten er færre diarréramte grise, end jeg går rundt og tror, og det er trods alt kun et par procent, der falder fra.

For seneste e-kontrol, der løber i perioden 19. oktober til 17. januar, har vi følgende nøgletal for slagtegrisene (i parantes 3. kvartal 2021):

  • Foderforbrug, FE pr. kg tilvækst: 2,61 (2,59)
  • Kødprocent: 63,1 (62,8)
  • Tilvækst pr. dag, gram: 1.082 (1.050)

Foderforbruget er bestemt acceptabelt, men kan vi komme af med de diarréen, er jeg sikker på, at vi kan komme ned på 2,50 FE pr. kg tilvækst. Det går jeg selvfølgelig efter.   

Grisene har i perioden haft en slagtevægt på 92 kg og er lidt større end optimalt, fordi vi ligesom alle andre er bagefter med slagtninger. Fx er vi endnu ikke kommet af med alle grise, jeg meldte til torsdag 13. januar. Lige nu er det normalt, at vi kører med tre-fire farver i stalden.   

Det ville være rigtig godt, hvis slagtningerne kunne forløbe normalt, og vi hele tiden ville have en tom sektion. Nu har vi næsten ingen tørretid for en sektion, før vi sætter grise ind, og det er nødvendigt for at holde kadencen nogenlunde. Trods det kan vi alligevel ikke aftage alle de smågrise, vores leverandør producerer, og han må sælge lidt til anden side.

Faktaboks

Simon Wulff Sørensen

  • 33 år, produktionsleder i grisestalden på bedriften Thorsølund. Bedriften er ejet af Cay Wulff Sørensen,  far til Simon, og han står for markbruget.
  • Uddannet produktionsleder fra Bygholm i 2011
  • Ansat på Thorsølund siden 2011
  • Produktion af ca. 20.000 slagtesvin årligt, indkøb af 30 kilos grise
  • Anlægget består af 13 sektioner med i snit 380 stipladser. Halvdelen af anlægget er fra 90erne og 00erne, den halvdel fra 2018.
  • Hjemmeblander, 100 procent selvforsyning med korn. Vådfodring fire gange i døgnet med op til 55 procent rug.
  • 550 hektar markbrug. Til høst 2022: 250 hektar vinterrug, 100 hektar vårbyg, 100 hektar vinterhvede, 80 hektar vinterraps
  • Produktionstal 3. kvartal 2021: 2,59 FE pr. kg tilvækst, 1.050 gram tilvækst pr. dag, kødprocent 62,8 ​​​​

Emneord PLUS

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.

Seneste videoer

Se alle