Ung driftsleder: Sygdom er bekræftet hos slagtegrise - vi er begyndt at vaccinere

Blog fra grisebedriften: Simon Wulff Sørensen må konstatere, at prøverne som ventet har påvist Lawsonia i besætningen. Han har valgt selv at vaccinere slagtegrisene, indtil han om 6-7 uger vil begynde at modtage vaccinerede smågrise fra leverandøren.

Af Simon Wulff Sørensen - fortalt til Stig Bundgaard

Vi har som forventet atypisk Lawsonia i besætningen.

Sidst i marts sendte vi sokkeprøver og blodprøver ind, og i april fik vi resultaterne: Infektionstallet var tårnhøjt.

Det er vores smågriseleverandør, som kommer til at vaccinere mod Lawsonia, og han startede vaccinationen op i sidste uge. Han vaccinerer, lige efter grisene har forladt farestalden, og fra det tidspunkt vil der gå syv-otte uger, inden vi får første hold, der er vaccineret.

Da vi fik resultatet af prøverne i april, bestilte jeg derfor med det samme en stor ladning Lawsonia enkelt-vacciner hjem for at få startet op, så vi hurtigt kan få en effekt hos slagtegrisene i vores besætning. De første vaccinationer blev udført 20. april.

Tre ugehold bagud er vaccineret

Fra start vaccinerede jeg tre ugehold bagud, og siden har tæt på seks ugehold fået et stik mod Lawsonia. Vi mangler nu lidt over to hold. Der kommer til at gå 6.-7 uger, før vi modtager de første vaccinerede grise fra leverandøren.

Jeg vaccinerer 30 kilos grisene 1,5-2 uger efter modtagelse. Så har de vokset sig lidt større og har vænnet sig til vådfoderet, så de er nemmere at håndtere.

Det første ugehold, jeg selv har vaccineret, har netop i indeværende uge nået den alder, hvor grisene typisk begynder at udvise symptomer på Lawsonia. Det vil sige blodig diarre plus at de skider overalt, så alt bliver smattet, og det lugter forfærdeligt.

Jeg holder godt øje med de typiske symptomer. Lige nu ser alt normalt ud, så umiddelbart ser vaccinen ud til at virke, men det er dog for tidligt at komme med en håndfast konklusion.

Målet er nu, at vi i den kommende tid fysisk skal se på grisene, at vaccinen har effekt, og at de ikke får diarré. Går det som det skal,  vil vi efter tre måneder udtage prøver for at tjekke om grisene er immuniserede.    

 

Sådan ser det i den sektion med grise, der først modtog Lawsonia-vaccinen, og som i disse dage nærmer sig tidspunktet, hvor Lawsonia-problemerne normalt begynder at vise sig.

Vaccination koster 16 kr. pr. gris

Grisene er indtil nu blevet vaccineret mod mycoplasma og pcv2 med en kombivaccine, som har virket fornuftigt. 

For at undgå at skulle stikke grisene to gange, har vi derfor måttet skifte leverandør for at få en kombivaccine, som indeholder alle tre vacciner. Man kan godt blive bekymret for at skifte producent, når man ved, hvad man har, men ifølge dyrlægen er den nye kombivaccine ganske udmærket.

Lawsonia-vaccinen koster 8 kr. pr. gris og de to andre, mycoplasma og pcv2, løber tilsammen op i samme pris, så det er efterhånden en relativ dyr vaccination til ca. 16 kr. pr. gris.

Indtil videre er fordelingen sådan, at os med slagtegrisene betaler selve vaccinen, mens smågriseleverandøren tager omkostningerne for arbejdet på sig. Det synes jeg er fair, fordi det umiddelbart ser det ud til, at effekten er hos slagtegrisene. Så er der jo svært at stå og forlange en hel masse. 

Vi finder heldigvis ud af det i et samspil. Jeg er glad for, at det kan lade sig gøre, for det er ikke alle forundt.

Vores smågriseleverandøren har vaccineret mod mycoplasma i cirka 10 år og mod pcv2 i fem år. Da vi tilføjede seneste vaccine til gav det et markant løft, og det efterfølgende kvartal var det bedste, vi nogensinde har haft produktionsmæssigt

Nu tager vi altså hul på den tredje vaccine mod en af de store sygdomme Jeg spekulerer på, om det skyldes, at smittetrykket et steget? Eller er det fordi avlen presser grisene, så de er mere stressede?

Det er i hvert fald helt sikkert, at vacciner er vejen frem for os griseproducenter. Det er godt nok langt billigere at behandle dem med antibiotika, men vi vil aldrig få lov til at bruge så meget medicin som er nødvendigt.

Gået ned i fodertildeling

Jeg har trådt lidt på bremsen med foderet den seneste måneds tid. Jeg var lidt bange for, at rugen ville slippe op før ny høst. 

Vi kører derfor nu på en maksimal foderkurve med 3,3 FE pr. dag, efter vi det seneste år har haft en maksimal foderkurve på 3,5 FE.  

Samtidig vil jeg også gerne se, hvad en mindre fodertildeling betyder for slagtegrisenes tilvækst i forhold til at vi er begyndt at vaccinere mod Lawsonia. Det er meget tænkeligt, at den højeste fodertildeling på 3,5 FE har kompenseret for den foderudnyttelse, grisene har tabt på grund af Lawsonia.

Indtil videre ser produktionen ud til at fungere udmærket på den lavere fodermængde.

Det ser også ud til, at det hele kommer til at passe med rugmængden, vi har tilbage i siloen, så den lige præcis bliver tømt. Det er også rart nok, for så vi kan få gjort siloen ren, og vi ikke skal fylde oven i korn fra sidste års høst.

Foto fra den gastætte silo, hvor sweepsneglen er blevet startet op. Pt. bruger vi ca. 4 ton rug pr. døgn. 

Foderforbrug steget lidt

Den seneste e-kontrol, der dækker perioden fra 18. januar til 25. april 2022, viser, at fodereffektiviteten er faldet til 2,66 FE pr. kg tilvækst. De to foregående kvartaler lød på henholdsvis 2,61 og 2,59 FE pr. kg.

Tilvæksten er også faldet til 1.051 gram pr. dag mod 1.082 gram i det foregående kvartal. 
Faldet i effektivitet skyldes formentlig, at produktionen har kørt lidt ustabilt på grund af Lawsonia. Jeg synes i øvrigt ikke, det er et alarmerende fald, for tingene har det med at hopper lidt frem og tilbage. 

Den gennemsnitlige slagtevægt er 89,4 kg pr. gris. Målet er at komme ned på 85-86 kg for at få foderet til at række. Økonomisk har det dog ikke den store betydning, fordi vi jo fodrer med hjemmeavlet korn.

Dødeligheden hos slagtegrisene er opgjort til 2,5 procent, hvilket er en stigning fra 1,8 procent kvartalet før. Tallet er 1 procentpoint for højt. 

Vi modtager brokgrise da vi har nogle gode forhold til at håndtere dem, men der er selvfølgelig også her nogle der må aflives.

Jeg mener grundlæggende, at man bør slå koldt vand i blodet og acceptere at i nogle uger kan tingene drille, uden der er grund til at gå dramatisk til værks. Lige præcis med Lawsonia må jeg dog sige, at jeg var for langsom til at reagere.

98,6 procent godkendt som Englandsgrise

Jeg bruger en del tid på at veje grisene ud for at levere så ens grise som muligt. Det er der mange penge at hente på, fordi vi leverer Englandsgrise. 

Det gælder om at levere inden for basis og med en kødprocent på mindst 58. For sidste kvartal var godkendelsen på 98,6 procent. Dem, der falder fra, er enten uden for basis eller har for lav kødprocent.

Jeg kunne nok mindske spredningen på vægten endnu mere, men jeg er tilfreds med godkendelsesprocenten i forhold til den tid, jeg bruger på det. 

Det gør det også ekstra svært at ramme plet hver gang, når nogle grise må udsættes en uge for at få hele læs. I gennemsnit leverer vi en sti med 384 grise pr. uge, svarende til to læs. 

Ædetidsstyring på vej

Jeg har besluttet mig for, at vi skal installere ædetidsstyring i staldene.

Det vil helt basalt sige, at der monteres en føler til foder pr. krybbe, i alt 12 ventiler pr. stald. Så vil vi automatisk kunne regulere fodertildelingen op eller ned, alt efter om grisene spiser op eller de efterlader foder efter en fodring. Vi kan styre systemet via en app, der er tilsluttet hver enkelt ventil.

Vores leverandør af fodersystemer er Skiold, og de har nu fået en løsning klar.

I forvejen går jeg rundt og tjekker alle ventiler mindst en gang pr. dag for så at regulere foderet, men det giver naturligvis ikke samme løft, som hvis det sker automatisk efter alle fodringer. Desuden vil en automatisering give en mere ensartet justering af fodringen i forhold til i dag, hvor vi inkl. weekendafløsere er fire personer til at passe slagtegrisene.

Ved sidste udvidelse af staldanlægget for fire år siden fik vi skiftet ledningsnet, som blev specifikt dimensioneret til at kunne få tilkoblet ædetidsstyring. Derfor er det ikke så stort et arbejde at installere systemet, og prisen er i omegnen af 120.000 kr.

En af griseproducenterne i min vådfoder-erfagruppe, har fået installeret ædetidsstyring på flere af sine ejendomme, og her er fodereffektiviteten gået frem med op til 0,05-0,10 pr. kg tilvækst, men der er selvfølgelig mange faktorer, der spiller ind.

Jer er ikke i tvivl om, at det er en investering som hurtigt vil tjene sig hjem. 

Faktaboks

Simon Wulff Sørensen

  • 33 år, produktionsleder i grisestalden på bedriften Thorsølund. Bedriften er ejet af Cay Wulff Sørensen,  far til Simon, og han står for markbruget.
  • Uddannet produktionsleder fra Bygholm i 2011
  • Ansat på Thorsølund siden 2011
  • Produktion af ca. 20.000 slagtesvin årligt, indkøb af 30 kilos grise
  • Anlægget består af 13 sektioner med i snit 380 stipladser. Halvdelen af anlægget er fra 90erne og 00erne, den halvdel fra 2018.
  • Hjemmeblander, 100 procent selvforsyning med korn. Vådfodring fire gange i døgnet med op til 55 procent rug.
  • 550 hektar markbrug. Til høst 2022: 250 hektar vinterrug, 100 hektar vårbyg, 100 hektar vinterhvede, 80 hektar vinterraps
  • Produktionstal 3. kvartal 2021: 2,59 FE pr. kg tilvækst, 1.050 gram tilvækst pr. dag, kødprocent 62,8 ​​​​

Emneord PLUS

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.

Seneste videoer

Se alle