Ung grisepasser er lærenem: Diarré er reduceret og dødeligheden skal i bund

Artiklen er første gang publiceret i fagmagasinet GRIS, december 2021

Nogen kan ’det’. Andre har sværere ved ’det’.

’Det’ er evnen til at se på grise, om det har de godt, og reagere med den rette handling, hvis grisene ikke har det godt.

- Nataliia er fantastisk til sit håndværk i farestalden, men er samtidig god til at lære fra sig, og det er lige så vigtigt, lyder vurderingen fra hendes kollega og chef, Rasmus Halling Rasmussen, Gråbjerggaard.

Nataliia Kolisnyk havde ikke passet grise før hun i 2019 kom til Danmark fra Ukraine.

Diarre-problem reduceret

Kort efter blev hun ansat til primært at tage sig af farestalden, hvor de første af 1.200 gylte var begyndt at fare.

Der var problemer med diarré i de mange gyltekuld, og det gik Nataliia Kolisnyk på, men med Rasmus Halling Rasmussen som læremester fik hun hurtigt lært, hvordan hun blandt andet ved at flytte grise og gøre kuldet mere ensartet kunne reducere problemet.

- I dag har vi ikke meget diarré, og dødeligheden skal helst være under 10 procent, siger Nataliia Kolisnyk om sit mål.

Hendes talent for at passe grise gav hende hurtigt det daglige ansvar for farestalden og dermed også for at lære kolleger op.

Også her er Rasmus Halling Rasmussen imponeret af hendes tilgang.

- Hun viser og forklarer nye medarbejdere, hvad hun ser efter i farestalden. Det gør hun mange gange, hun giver ikke op. På den måde bliver de nye medarbejdere hurtigt gode, fortæller han.

En del af Team Gråbjerggaard: Forrest Nataliia Kolisnyk, bag hende Daria og Vlada, og bagerst Jonas Juhl og Rasmus Halling Rasmussen.

Systematik

Nataliia Kolisnyk fokuserer først og fremmest på soen efter faring.

- Jeg tager temperaturen, kontrollerer foderoptagelsen og fylder krybben med vand. Soen er altid tørstig efter faring, forklarer Nataliia Kolisnyk.

Dernæst bytter hun pattegrise, så de har nogenlunde samme størrelse hos soen.

- Svage grise får glukose-sirup i munden. Det har god effekt, siger hun.

Hun gennemgår alle smågrise hver dag, og det er med til at holde dødeligheden under 10 procent.

Hun lægger vægt på, at smågrisehulerne er rene og tørre. Desuden er mælkeanlægget vigtigt for at holde en høj egenfravænning, der for tiden ligger omkring 13,5.

De første to levedøgn bliver pattegrisene spærret inde ved alle tre daglige fodringer. Det er et stort arbejde, men reducerer også dødeligheden.

Desuden går en medarbejder aftenrunde de fleste dage. Det kan tage et par timer og runden ligger i forbindelse med den sidste fodring kl. 21.

Til at overskue de forskellige arbejdsopgaver bruger hun en tavle, hvor både dags- og ugeplaner er vist.

Rasmus Halling Rasmussen fremhæver, at Nataliia Kolisnyk er uhyre systematisk og struktureret i sit arbejde.

Det medvirker til de gode resultater, og til at andre medarbejdere får samme indstilling.

Rasmus Halling Rasmussen og direktør Jonas Juhl for Kjær Knudsen Landbrug, der ejer Gråbjerggaard, fremhæver Nataliia Kolisnyks evne til at informere om problermer, så alle kan lære og blive bedre.

- Hun får problemerne frem i lyset, så de kan blive løst. Det er en stil, vi som ledere forsøger at understøtte, siger de.

Hendes flair for tal har de også bidt mærke i.

- Hun har fået oversat alle tal i E-kontrollen til ukrainsk og gør meget ud af at forklare sine kolleger betydningen af tallene, tilføjer de.

- Selvom jeg har ansvaret for farestalden, giver jeg også en hånd med i de andre afdelinger, hvis der er behov, siger Nataliia Kolisnyk.

40 grise pr. årsso

Effektiviteten svinger omkring 40 grise pr. årsso. Det er et godt sted at ligge.

- Vi vil hellere have større grise end flere grise, siger Rasmus Halling Rasmussen.

Ved fravænning flyttesgrisene til Havrebjerggård, hvorfra de sælges ved 30 kg.

- Hvis grisene ikke har den rette størrelse ved fravænning, vokser de for langsomt efter fravænning, og det giver samlet set en ringere økonomi, siger han.

Selvom Havrebjerggård også er en del af Kjær Knudsen Landbrug sker den interne afregning mellem besætningerne til markedspris. Det betyder også, at der ikke afregnes for ukurante eller undervægtige grise.

Nataliia Kolisnyk har en uddannelse i økonomi og landbrug fra et college i Ukraine. 

"Jeg vil gerne lære dansk"

Nataliia Kolisnyk er faldet godt til i Danmark og kan godt forestille sig, at hun også bor i Danmar om 10 år. 

Hun kan lide landet og har det godt med danskere, humoren og den uformelle omgangstone.

- Min kæreste arbejder også med grise, og jeg kan sagtens forestille mig, at vi bliver i Danmark et godt stykke tid, siger hun.

Indtil videre klarer hun sig med engelsk, men vil meget gerne lære dansk. Hun ikke haft tid til at gå på sprogskole oglære dansk, men hun vil gerne prioritere det højt inden længe. 

Derefter vil hun gerne på landbrugsskole, så hun får en bedre forståelse for hele produktionen med blandt andet fodring og avl.

Hendes nærmeste chefer, Rasmus Halling Rasmussen og Jonas Juhl, fortæller, at mange ukrainske medarbejdere ender med permanent at slå sig ned i Danmark, købe hus, blive gift og få børn, der går i danske skoler.

- De er faktisk blevet en vigtig del af grundlaget for den arbejdskraft, vi har i dansk svineproduktion, fastslår de.

3 veje til succes i farestalden

1. Fokus på soen

Soen skal være i topform for at passe sine grise.

Efter faring tager Nataliia Kolisnyk altid temperaturen på søerne og holder godt øje med foderoptagelsen.

Det er fast procedure at give hver so en spand vand i krybben efter faring.

- Vand er som naturlig medicin, siger Nataliia Kolisnyk.

Søerne i farestalden fodres tre gange dagligt, sidste gang så sent som kl. 21. Den sene fodring er valgt for ikke, at der skal gå for lang tid til morgenfodringen, hvor den kan komme i energiunderskud.

2. Samme størrelse pattegrise

Efter faring kuldudjævnes pattegrisene, så en so ligger med pattegrise af nogenlunde ensartet størrelse.

De mindste pattegrise får særbehandling i form af glukose-sirup i munden.

- Det har virkelig stor effekt på svage og kolde pattegrise, fortæller Nataliia Kolisnyk.

Der er åbent for mælkeanlægget helt fra fødsel.

- Vi havde en del mælkespild, men efter vi har sat et trug op under mælkekoppen, er vores forbrug af mælk faldet med en tredjedel, uden at vi kan se det på fravænningsvægten eller egenfravænningen, forklarer hun.

3. Tjekker alle smågrise hver dag

Med i gennemsnit omkring 250 kuld i besætningen er det et stort arbejde at kontrollere alle pattegrise hver dag, men det er en rutine Nataliia Kolisnyk holder fast i.

- Det er selvfølgelig vigtigst de første dage, men selv hos de store pattegrise redder vi nogle, fordi vi opdager sygdom tidligere, siger hun.

Desuden er det fast rutine, at pattegrise spærres inde under de tre daglige fodringer de to første dage.

- Det er også et stort arbejde, men det redder vi også grise på, fastslår Nataliia Kolisnyk.