Ung griseproducent: Ringe høst giver mio.-regning til indkøb af foderkorn

Af Simon Wulff Sørensen - fortalt til Stig Bundgaard

Vi har afsluttet høsten, og det bliver en dyr omgang.

Normalt producerer vi selv korn til hele den nye fodersæson som hjemmeblandere. Sådan er det ikke gået i år. Vi kommer til at mangle en del foderkorn og har været i markedet og købe for cirka en mio. kr.

MANGLER 600 TONS HVEDE OG BYG

For 100 hektar vårbyg har vi opgørelsen klar. Udbyttet er i snit 42 hkg pr. hektar, og det er skidt.

For 120 hektar vinterhvede er udbyttet endnu mere skuffende med i snit cirka 45 hkg pr. hektar. Det dårlige resultat skyldes primært, at vi i juli fik 100 mm nedbør på få dage, som blev efterfulgt af stormvejr. Derfor gik afgrøden i leje. Vi havde vækstreguleret afgrøden, men jeg tror ikke at det gjorde nogen forskel. Oven i har tørken også kostet afbrændte pletter. 

Bedst er gået i 220 hektar vinterrug, som har stået godt. Her har vi høstet i snit 69 hkg pr. hektar.

For 80 hektar vinterraps, som bliver solgt, er vi landet på 32 hkg pr. hektar. Det er i underkanten af det forventede, men rapsen har stået på kuperet jord og gik i leje efter et stormvejr.

Jeg regner med at fortsætte med samme foderblandinger som sidste sæson. Konsekvensen af den ringe høst er derfor, at vi har købt cirka halvdelen af årets forbrug af foderbyg og halvdelen af vinterhveden. Derimod har vi tilstrækkeligt med vinterrug.  

I konkrete tal betyder det, at vi har indkøbt 3.000 tønder hvede og 3.000 tønder byg.

At vi har høstet tilstrækkeligt med vinterrug til fodersæsonen er vigtigt. Vi bruger, som jeg tidligere har fortalt, 62 procent rug i blandingen til de store slagtegrise og 32-35 procent rug i blandingen til de mindre slagtegrise.

Vi lavede sidste år forsøg med 73 procent rug i blandingerne, og det så umiddelbart ud til at gå godt. I den nye sæson er det planen at lave et forsøg med højere rugandel til hangrisene.

Kvaliteten af årets høst af rug er virkelig god. Jeg skal kigge langt efter at finde bare en enkelt meldrøjer kerne.

TVUNGET TIL AT DYRKE MERE VÅRSÆD

Det er dog usikkert, om vi har mulighed for at øge rugandelen i grisefoderet de kommende år.

For det første bliver vi begrænset af, at vi fra næste dyrkningsår skal op på 43 procent efterafgrøder, som jo skal efterfølges af vårsæd.

For det andet betyder nye EU-regler, at vi højst må have samme afgrøde tre år i træk, hvilket så vidt jeg ved især er rettet mod monokultur af majs til biogas.

Jeg synes man med efterafgrødekrav og EU-reglerne skærer alle over en kam, og holder fast i nogle meninger om, hvad der er godt for miljø og N-udledning, som ikke altid holder vand.

Umiddelbart betyder ovenstående, at vi kommer til at dyrke mere vårbyg, som de senere år desværre har vist sig ikke at være så dyrkningssikker en afgrøde. Men måske er der en anden løsning, fx hestebønner eller noget andet vi ikke har tænkt på endnu.

I forhold til høst 2023 har vi i den nye markplan fået tilkøbt 20 hektar. Derfor øger vi rugarealet til ca. 240 hektar og arealet med vinterhvede til 120 hektar til høst 2024.

Vi er pt. godt i gang med såning af vintersæd. I sidste uge fik vi 69,7 mm nedbør på et døgn, og det bliver spændende at se, hvor meget af det nysåede areal, der har taget skade og skal omsås. Vi mangler i skrivende stund at så 70 hektar vintersæd, og selv om det er vådt nu, skal vi nok nå det.

INDIKATION PÅ FALDENDE FODERFORBRUG HOS HANGRISENE

Vi skiftede fra at modtage galtgrise til hangrise i maj 2023.

I den seneste e-kontrol fra slut juli kunne vi dog ikke registrere et fald foderforbruget. Det forventede fald ud fra andres erfaringer er ca. 0,25 FEs pr. kg tilvækst for hangrisene, og altså cirka det halve for alle slagtegrise som gennemsnit. Foderforbruget er pt. på ca. 2,6 FEs pr. kg tilvækst.

For den nye e-kontrol, som vi laver om to uger, forventer jeg helt klart, at foderforbruget er faldet. Det har jeg også en klar indikation på vil ske.

Jeg kan nemlig konstatere, at vi ikke kan få så meget foder i hangrisene som normalt, og jeg er derfor gået væk fra 3,5 FEs på slutfoderkurven. For et halvt år siden nåede slagtegrisene op på 3,5 FEs på dag 40. I dag kan jeg på flere ventiler se, at de på dag 50 kun er nået op på 3,3 FEs pr. dag.

Jeg kan stadig holde en rotation på 12 uger, og når grisene vokser lige så godt som før, kan jeg jo være ligeglad med, hvor de er på foderkurven.

En positiv ting for tiden er, at vores smågriselevearndør leverer pænt ensartede grise, og det er vigtigt for at vi kan holde en 12-ugers rotation. For de hold på typisk 384 smågrise, vi modtager for tiden, er frasortering på grund af størrelse kun cirka 20 grise pr. hold.

Vi har sat en mindre rensesold i vores kornrenser, så selv de mindste rugkerner ikke bliver sorteret fra.

Især Lavere foderforbrug skal trække økonomi hos hangrise

Desvære har kødprocenten ikke flyttet sig, siden vi skiftede til hangrise.

Kødprocenten tog et spring op fra 60 til 60,7 procent, da vi tog hul på korn af ny høst, men det skyldes helt sikkert øget proteindhold i kornet og ikke hangriseproduktionen.

Hvis kødprocenten ikke som ventet stiger, hvilket er mere udfordrende med det høje udgangspunkt, er det et lavere foderforbrug, som økonomisk skal trække læsset for at kompensere for den lavere afregning på hangrisene. Afregningen for hangrisene er reduceret med 49 øre pr. kg x ca 87 kg slagtevægt x ca 10.000 hangrise = 426.000 kr. pr. år for hele produktionen. 

Heldigvis ser frasortering på grund af skatol ud til at gå i den rigtige retning. I seneste e-kontrol var frasorteringen 2 procent, og jeg tror at den nu er faldet til under 1 procent.

Desværre trækker det i den anden retning  at jeg mister grise i forbindelse med læsningen.

Hangrisene har hele tiden sprunget på hinanden i stierne, uden det har været et større problem. De seneste måneer har jeg dog mistet i snit en gris om ugen, fordi hangrisene springer på hinanden i læsserummet.

Det er en ny tendens, og det tal er for højt. Jeg vil forsøge at få det stoppet ved at sætte flere låger op i læsserummet, så grisene kan adskilles i mindre grupper.

FORTSÆTTER MED HANGRISE ET HALVT ÅR: SÅ MÅ VI SE

Jeg har besluttet mig for foreløbig at køre videre med hangrisene et halvt år mere. 

Jeg håber at kunne fortsætte, fordi jeg mener at det er en etisk og dyrevelfærdsmæssigt gevinst for griseproduktionen. Ifølge kontrakten med Danish Crown har jeg 26 ugers opsigelse på at producere hangrise.  

Jeg tror nok, at vores økonomi skal blive ok for hangrise. Set i lyset af at vi har en relativ god produktionsøkonomi vil jeg måske endda acceptere, at hangrisene koster lidt på bundlinjen.