Ung, nyetableret griseavler har ambitioner

Anders Biltoft Houe Hansen har altid drømt om at overtage Vester Kjærgaard og fortsætte i forældrenes fodspor. Efter et halvt års forberedelser overtog han 1. januar 2021 bedriften, der tæller 330 renracede yorkshiresøer fordelt på både avl og opformering. Han vil gerne udvide, men kan også se muligheder i den nuværende besætningsstørrelse.

Artiklen er første gang publiceret i fagmagasinet GRIS, maj 2021

Anders Biltoft Houe Hansen er klar over, at besætningsstørrelsen på 330 søer er ved at være i den lille ende til både at drive avl og opformering. Allerede før han og hustruen Line overtog Vester Kjærgaard 1. januar 2021, havde han lavet de første skitser til en udvidelse.

»Vi vil gerne fortsætte med både avl og opformering, men gerne op på omkring 1.000 søer i et nybygget anlæg«, fortæller han om de planer, han gerne ser realiseret i løbet af de næste tre-fem år.

Den nuværende drift kan godt fortsætte, men ikke uden større staldrenoveringer. Derfor kan han slå flere fluer med et smæk ved at bygge nyt, udvide og sanere på en gang.

»Vi har haft mycoplasma lungesyge og Ap12 i mange år. Derfor bliver vi ofte fravalgt som avlsdyrleverandør«, fortæller han.

Til gengæld har besætningen fået mange orner på ks-stationer, og det er der som avler gode penge i.

Der er, eller har været, den lille hindring, at besætningen er positiv for bakterien yersinia, som skønsmæssigt hver tiende bedrift er.

Det betyder ikke noget for produktionen, men yersinia har den uheldige egenskab, at den krydsreagerer med brucellose, som Danmark er fri for. Det har indtil for nylig givet udfordringer omkring karantænetid for orner før indsættelse på ks-stationer.

Fodringsmæssigt forsøger de om tilsætning af syre til fodreret kan undertrykke forekomsten af yersenia.

»Vi tager kvartalsvise blodprøver for yersinia det næste år, og håber, at de viser vi er negative«, siger han.


En del af poltene bliver gulvfodret af Laura Westergaard, der er elev på Vester Kjærgaard.

Fokuspunkter

Døde søer er en udfordring i besætningen. Forklaringen er for så vidt enkel, idet renracede yorkshire-søer er mere aggressive end ly-polte.

»Når vi samtidig har elektronisk sofodring med dynamiske grupper, så gør det ikke problemet med slagsmål og benproblemer mindre«, lyder det fra Anders Biltoft Houe Hansen.

Hurtig flytning til sygestier kan afhjælpe nogle af problemerne, men benskader som følge af slagsmål er alligevel den mest almindelige årsag til aflivning.

Et andet problem er klimaet i de gamle farestalde. Om vinteren er det svært at holde en stabil temperatur i staldene, og det betyder mere diarré og dermed højere dødelighed.

»Vi kommer op på 14-16 procent døde før fravænning om vinteren, men kan holde et gennemsnit omkring 12 procent for hele året«, fortæller han.

Forsøgsvist er der indkøbt nogle flytbare elektriske varmeplader til farestalden, og det ser ud til, at de har god effekt. Det er den form for mindre investeringer, der passer den nye ejer bedst, indtil han forhåbentlig for grønt lys for at bygge nyt og udvide.

Dropper hjemmeblandet

Der står et hjemmeblanderi i besætningen, men det er ikke længere i brug.

Det var for upræcist, og da de en periode prøvede færdigfoder til afprøvningnsstalden, oplevede de, at tilvæksten fik et gevaldigt løft på 100-150 gram.

Derfor er blandeanlægget sendt på pension, og de får i stedet færdigfoder fra Vestjyllands Andel.

»Indkøbt færdigfoder passer også bedre sammen med, at vi har lejet jorden ud. På den måde kan jeg koncentrere mig om grisene«, siger Anders Biltoft Houe Hansen. 

Han vil gerne strømline produktionen, så hverdagene bliver lettere at overskue og i højere grad ligner hinanden. Det er også et argument for at leje jorden ud.


Denys Ishchenko (tv) og Anders Biltoft Houe Hansen blandt de salgsklare polte. »Jeg har dygtige medarbejdere, så jeg behøver ikke være i stalden hele tiden«, siger ejeren.

Overvejelser

Når Anders Biltoft Houe Hansen tænker over, hvordan hans stalde og produktion skal se ud i fremtiden, er der mange krav de skal opfylde.

»Vores geografiske placering er god, og jeg vil gerne bygge i sammenhæng eller tæt ved vores nuværende stalde. Desuden skal de give et godt arbejdsmiljø for de ansatte og god velfærd for grisene«, understreger han.

Han er klar over, at det indtil videre nærmest har været »plug and play« at overtage driften af Vester Kjærgaard efter sin mor.

»Næste skridt med udvidelse, sanering og måske 10 ansatte bliver et noget større skridt«, lyder det fra den nybagte ejer.

Fik nok af at køre mejetærsker

Anders Biltoft Houe Hansen, 26 år, blev faglært landmand i 2015.

Efter uddannelsen tog han et år til Australien, hvor han på en farm med 12.000 ha i den grad fik sin lyst styret med hensyn til at køre traktor og mejetærsker. »

I Australien fandt jeg ud af, at jeg mere er til grise end til maskiner«, lyder det i dag.

Hjemme i Danmark tog han igen på landbrugsskole og blev produktionsleder i 2017 og agrarøkonom i 2018. Derefter fik han arbejde som driftsleder på Trøllundgaard, men begyndte allerde året efter så småt at tale med sin mor om overtagelse af Vester Kjærgaard.

Derfor fleksede han lidt mellem de to besætninger, indtil han i december 2019 aftalte med sin mor, at han skal være driftsleder på Vester Kjærgaard. Derfor flytter han og kæresten Line, som han i dag er gift og har en datter med, ind i stuehuset på Vester Kjærgaard. 

2020 blev et prøveår for, om det unge par kunne affinde sig med at bo og for Anders’ vedkommende arbejde på Vester Kjærgaard. Livet på landet tiltalte også Line, så det sætter for alvor skub i planerne om et generationsskifte, der bliver planlagt og gennemført pr. 1. januar 2021.

Anders’ mor, Lisbeth Biltoft Hansen, står dog fortsat for meget af det administrative arbejde.
 

Faktaboks

5 veje til bedre effektivitet

  1. Vil have produktionen samlet     Hvis Anders Biltoft Houe Hansen vælger at bygge og udvide besætningen, foretrækker han, at de nye stalde også skal ligge på Vester Kjærgaard. Måske ikke klos op ad de nuværende, som han gerne vil renovere og bruge til galte, men nogle hundrede meter væk.   »Jeg vægter nok logistik og det daglige arbejde over den sundhedsmæssige gevinst, der kan være ved at have produktionen opdelt på to eller flere lokaliteter«, siger han.
  2. Både avl og opformering     Selvom bedriften udvides, vil der fortsat både være avl og opformering på Vester Kjærgaard.   »Avl og opformering supplerer fint hinanden, så det satser jeg på at fortsætte med efter en udnvidelse«, siger Anders Biltoft Houe Hansen.   Derimod er han ikke afvisende overfor også at få et mindre antal duroc-søer som supplement til yorkshire.   Ikke for at drive avl, men for at kunne servicere kunder, der gerne vil have alle dyr fra én besætning. Med duroc i folden kan han levere ly-polte og duroc-orner til nye besætninger.
  3. Sanerer til højeste sundhedsniveua     Vester Kjærgaard har haft mycplasma lungesyge og Ap 12 i over 25 år, men har aldrig haft prrs.   »De to sygdomme betyder alligevel, at vi ikke er førstevalg ved ret mange nyeetableringer hverken herhjemme eller i udlandet. Det er selvfølgelig ærgerligt, og betyder noget for vores samlede salg«, siger Anders Biltoft Houe Hansen. Derfor indgår en sanering til højeste sundhedsniveau kraftigt i overvejelserne sammen med en udvidelse.   Det kan være som kejsersnit af egne søer eller ved indkøb fra en anden DanBred avlsbesætning.
  4. Vil dele ansvaret     Selvom Anders Biltoft Houe Hansen befinder sig godt med at være ejer fremfor ansat driftsleder, er han ikke afvisende overfor at dele ejerskabet med en dygtig driftsleder eller en ekstern investor.   »Jeg ser mange fordele i at kunne diskutere beslutninger med en person, der kender bedriften lige så godt, som jeg selv gør«, forklarer han.   Indtil videre bruger han sin mor som ’vidensbank’, og som en der kender til de fleste procedurer på bedriften og i forhold til alle spørgsmål i relation til DanBred.   »Derfor har det været relativt let for mig at overtage driften«, siger han.
  5. Sundhed betyder alt     Et GIS-kort har allerede vurderet den nuværende beliggenhed som god, så hvis besætnignen bliver udvidet og saneret, vil Anders Biltoft Houe Hansen skrue op for både den interne og den eksterne smittebeskyttelse.   »Jeg vil bestemt se på mulighederne i UV-lys og andre former for filtre, der kan reducere risikoen for uønsket smitte«, siger han.   Selvom en bom for vejen til stalden ikke sender et signal om, at man er velkommen, vil det også indgå i hans overvejelser for at sikre besætningens sundhed bedst muligt.

Emneord PLUS

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.

Seneste videoer

Se alle