USA bygger grisestalde af stål - mindre smitterisiko og brandfare

Nyt soanlæg i South Dakota med plads til 12.000 søer får drægtigheds- og farestald bygget af stål frem for træ, som er det gængse byggemateriale.

Det Iowa-baserede byggefirma Ag Property Solutions er i færd med at opføre det, der angiveligt er USAs første grisestalde af stål.

Til et nyt soanlæg i South Dakota med plads til 12.000 søer vil der således blive bygget drægtighedsstald og farestald af stål. Anlægget forventes at stå klart i sommeren 2023, skriver netmediet pig333.com

Fordelene ved stålstalde i forhold til det traditionelle træbyggeri angives at være reduceret smitterisiko, mindre brandrisiko og mere energieffektive stalde. Desuden har en stald af stål længere levetid, og den er hurtigere at bygge, lyder det.

Drægtighedsstald og farestald vil få vægge og lofter af stål. Det kæmpestore soanlæg kommer til at fylde et areal på 20 hektar.

Forsikringspræmien vil falde

I stålstaldene vil vægge og loft bestå af præfabrikerede elementer i form af gipsplader isoleret med polyisocyanurate (PIR), som på hver side er belagt med stålplader. Vægtykkelsen er fra 3,8 til 10,1 centimeter.

Isoleringsmaterialet kan smuldre og smelte, men ikke brænde eller dryppe, og kan ikke sætte omgivende materaler i brand, hedder det.

Ifølge bygherren er en stålstald dyrere at bygge en en træstald, men til gengæld forventes det at forsikringspræmien vil falde. Også forbedret biosikkerhed samt reduceret brandfare har været vægtige grunde til at vælge stål fremfor træ som byggemateriale.

Det kæmpestore soanlæg kommer til at fylde et areal på ca. 20 hektar.

Emneord PLUS

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.

Seneste videoer

Se alle