Vaccinerer du også dine drægtige gylte og søer mod Transportsyge?

Tegn på transportsyge

Det klassiske udbrud af Transportsyge sker hos grise sidst i fravænningsstalden eller først i slagtesvinestalden. Du kan se akut opstået sygdom med bl.a. åndenød, tegn på smerter og lammelser. Grisene vil sidde ned og skriger, hvis de gennes op. Et eller flere hævede led kan ofte konstateres, og dødsfald er et almindelig udfald af forløbet. Hos de lidt ældre dyr som slagtesvin og avlspolte vil du se et udbrud i mere kronisk form, hvor det er problemer med led og haltheder, der dominerer.

Symptomerne hos udsatte pattegrise og nyligt fravænnede grise kan du se som en blanding af akut og kronisk udbrud. Der vil være grise med ledbetændelse og haltheder, tegn på lungebetændelse eller hjernebetændelse, dårlig trivsel og en forhøjet dødelighed. Symptomerne er ikke karakteristiske for Transportsyge, men den kan ligne andre infektioner med en tidlig tilstedeværelse. Svineinfluenza og PRRS kan også give tegn på lungebetændelse, Mycoplasma hyorhinis forårsager ledbetændelser, og PCV2 infektion kan undertiden give trivselsproblemer hos de unge grise. Det er tilmed bevist, at symptomerne bliver værre ved samtidig infektion med Transportsyge-bakterien og de øvrige virus og bakterier.  

Når uheldet er ude, og der er akut opstået sygdomsproblemer, så virker almindelige typer af antibiotika godt. Hvis du er hurtig nok. Grisene skal behandles, inden symptomerne invaliderer eller tager livet af grisene. Besætningsdyrlægen kan anvise det rette antibiotikum og det rette behandlingsskema. Selvom bakterien i Danmark stort set er 100 % følsom for relevante antibiotika, kræver et akut udbrud, at grisene tilses ofte og behandles hurtigt.

Hvis flytning af grisene, håndteringsproblemer eller andre stressfaktorer er medvirkende til udbrud, så skal management naturligvis også forbedres. Traditionelt har selve flytningen af grisene fået skylden for udbrud af Transportsyge. Deraf sygdommens navn.

Vaccination kan være løsningen

Det kan være lettere at komme sygdommen i forkøbet med vaccination som forebyggende behandling. Ved vaccination af polte, og for så vidt også slagtesvin, opnås beskyttelse af polten selv. Traditionelt skal polte beskyttes mod ledlidelser, og det bliver de også. Tal fra VetStat og Danmarks Statistik viser, at henved 90 % af polte til avl vaccineres i dag. Derimod er det en forsvindende lille andel af grisene i aldersgruppen ”fravænnede smågrise op til 30 kg”, der vaccineres. Og det er selvom denne aldersgruppe er mest udsat for akut klassisk Transportsyge.

Hvis du ønsker at beskytte pattegrise og nyligt fravænnede grise, er der mulighed for at vaccinere drægtige gylte og søer. Gylte og søer får antistoffer mod Transportsyge efter vaccination på samme måde som polte. Antistofferne kan de så give videre til deres pattegrise, når grisene indtager den første råmælk efter faring. Og sådan bliver pattegrise og nyligt fravænnede grise beskyttede. Statistikken i Danmark fortæller, at små 80 % af alle gylte og søer vaccineres mod Transportsyge på denne måde.

Afslutningsvis kan vi konkludere, at den traditionelle vaccination af nye avlsdyr er meget almindeligt udbredt i den danske svineproduktion, der ønsker en produktionssikker polt. Vaccination af smågrise i dag er forholdsvis begrænset, og årsagen kan være færre problemer i forhold til tidligere. Til gengæld er vaccination af drægtige gylte og søer i Danmark meget udbredt. Vaccinationen tager sigte på at beskytte pattegrise og nyligt fravænnede grise mod led- og lungebetændelse, meningitis, dødelighed og mistrivsel.

Er du interesseret i at høre mere om Transportsyge eller få at vide, om sygdommen betyder noget for din besætning, skal du kontakte din besætningsdyrlæge.

Foto: Hjertesæksbetændelse som følge af Transportsyge.