Video: ’Vi bliver ikke rigere af det, men det er sjovere at nå helt ud til forbrugerne’

Soen grynter lidt, mens den bevæger sig rundt mellem grisene, der gerne vil til patterne. Hun skælder de mest nærgående lidt ud, og de flytter sig med et hyl, men er ikke rigtig skræmte, for de er over hende igen efter få sekunder. Soen gnasker tilfreds i grovfoderet, der er tildelt, og så er hun klar til, at smågrisene får deres mælk.

Godt ser det ud, når grisene går i marken og udfolder naturlige instinkter, og det syn og den fornemmelse af velvære hos dyrene kan forbrugerne også godt lide. Det sælger.

Størstedelen af grisene fra Hestbjerg Økologi går da også til koncepter, der bygger på disse følelser hos forbrugerne. Det er koncepterne Poppelgrisen og Bertels gris, som Marianne og Bertel Hestbjerg selv har udviklet.

Poppelgrisen finder man i COOPs butikker, mens Bertels gris sælges til Dansk Cater, som afsætter til slagterbutikker, restauranter med flere, der vil markere sig ekstra på økologi og dyrevelfærd.

"Der var grænser for, hvad COOP kunne aftage, så derfor udviklede vi Bertels Gris. COOP tager langtfra alle udskæringer, så hvis vi ville have et tillæg for mere af grisen og for flere grise, måtte vi have et brand til", siger han.

Det nyeste tiltag, der skal hæve omsætningen, er Måltidsboxen. Selskabet var gået konkurs og er nu overtaget af Organic Pork, som Bertel Hestbjerg ejer sammen med Karsten Deibjerg. Desuden er en af de tidligere ejere stadig aktionær.

"Det giver os en platform til nye udskæringer af fersk kød og delvist forarbejdede kødprodukter, som vi synes, vi manglede", siger Bertel Hestbjerg.

I modsætning til flere andre koncepter er der med Måltidsboxen tale om så godt som færdiglavede retter til folk, der ikke ønsker at bruge meget tid på madlavning. Man kan tillige købe kød i en virtuel slagterbutik og få leveret sammen med boksene, hvis man selv vil lave mad.

Ud til forbrugerne

Det ville være nemmere bare at sælge alle grise til Friland og så glemme dem, men det passer ikke Marianne og Bertel Hestbjerg.

"Det er en gammel drøm at komme ud til forbrugerne. Vi vil gerne sikre et bedre griseliv, og det er sådan set nemt nok, men det koster. Vi vil gerne levere til hr. og fru Danmark, så vi har udviklet nogle brands, hvor man får bedre griseliv for en beskeden merbetaling", forklarer han.

Poppelgrisen og Bertels Gris har eksisteret på markedet siden 2016, og kunderne har taget godt imod. Men forbrugerne går også op i helt andre ting, end man gjorde før i tiden. De vil have leveret både på bæredygtighed, dyrevelfærd, klimakorrekthed og biodiversitet, og derfor skal der helst bygges elementer af dette ind i de brands, forbrugerne møder.

"Vi har for eksempel skiftet fra DanAvl-genetik til TopigsNorsvin for at få dødeligheden ned. Pattegrisedødeligheden er faldet fra 28 procent til 20 procent, og sodødeligheden er faldet fra 10 til 3,5 procent. Det er en god historie", siger han.

Biodiversitet

På samme måde gavner de i alt 45 hektar med popler, graner og frugttræer, der er plantet i små enklaver i grisemarkerne. De giver skygge til grisene, samtidig med at de binder kulstof og skaber biodiversitet og bryder landskabet. Den historie kan forbrugerne også lide. Grisene får heller ikke bare tørfoder, men også grovfoder og økologiske rodfrugter.

"Jeg får 30 ton frasorterede rodfrugter om ugen i de otte koldeste måneder, og det bidrager til recirkulering på en måde, alle kan forstå, når producenten får gylle til markerne fra os", siger han.

De fire varmeste måneder suppleres ensilagen med frisk græs eller majs.

Dybstrøelse køres til biogasanlæg og bliver til energi, og lyngflis og kompost i wellness-afdelinger i slagtesvinestaldene får det næsten til at lyde, som om grisene går til fitness. Det er godt, men den viden skal også ud til forbrugerne, før de vil betale ekstra for varerne. Det er Marianne Hestbjergs ansvar.

Formidler

Marianne er egentlig skolelærer og var i faget i mange år, men kom så hjem og blev en del af bedriften.

"Jeg vidste ikke meget om grise, men lytter, når Bertel og medarbejderne snakker, og skriver citater ned. Så skriver jeg små historier, som skaber billeder hos forbrugerne om griseproduktionen. Folk stiller også mange spørgsmål, som jeg bruger meget tid på at besvare", siger Marianne Hestbjerg.

Forbrugerne spørger om alt muligt. Om hvorfor soen har ring i næsen, om det gør ondt, om smågrisene fryser, hvorfor der er træer osv. De får svar på det hele, for afsætningen i de forskellige brands bygger netop på, at forbrugerne interesserer sig for disse ting.

Samme økonomi

Det er nærliggende at spørge, hvor meget ekstra Hestbjerg Økologi tjener på at sælge gennem de to brands, og Bertel tøver ikke med svaret.

"Det betyder ikke meget for økonomien", siger han.

40–50 procent af produktionen skal sælges gennem de to brands, for at det udligner de ekstra omkostninger, der er ved produktionen. Men Poppelgrisen og Bertels Gris har nu nået en volumen, hvor det er opfyldt.