1,8 patter ekstra til lidt færre grise pr. kuld. Det er efter tre års arbejde et af resultaterne af at skifte genetikken ud i soholdet for at få dødeligheden ned hos Hestbjerg Økologi. Umiddelbart lyder det måske ikke som en god forretning, men det er det faktisk og mere end det, for det leverer både på dyrevelfærd og bæredygtighed, som forbrugerne efterspørger.
"Vi har kappet en tredjedel af dødeligheden hos smågrisene. Hos søerne er den faldet fra 10 til fire procent", siger Bertel Hestbjerg tilfreds.
Dyrevelfærd og bæredygtighed er et vigtigt argument for afsætningen af de økologiske grise, og når man taler økologi og grise, er dødelighed blandt smågrisene for mange et ømt punkt. Den gennemsnitlige dødelighed hos smågrisene er normalt højere end hos konventionelle.
"Traditionelt har man herhjemme avlet efter, at søerne skulle få så mange grise som muligt. Vi har erkendt, at det ikke er holdbart for os", siger Bertel Hestbjerg.
De søer, man normalt bruger, er avlet efter at fungere i traditionel, konventionel produktion. Inde i staldene kan man gøre meget, for at smågrisene overlever. I økologien farer søerne i hytter ude i marken. Der er ikke varme i gulvet, varmelamper, ammesøer og opsyn det meste af døgnet.
"Vi kan ikke passe grisene på samme måde. Det er søerne, der skal passe grisene, og derfor gik vi på jagt efter en anden genetik", forklarer han.
Købte avlsbesætning
Bertel Hestbjerg kom i kontakt med en ung landmand, Henrik Bovbjerg, som også var interesseret i at avle efter nogle andre egenskaber hos søerne. Sammen købte Henrik Bovbjerg og Bertel Hestbjerg en Topigs Norsvin opformeringsbesætning ved Horsens og flyttede dyr derfra til en nyindkøbt økologisk ejendom ved Give, der nu er opformeringsbesætning. Bertel Hestbjerg har efterhånden fået udskiftet så godt som alle 1.500 søer med nye Topigs Norsvin søer.
"Topigs Norsvin er en fusion mellem det hollandske og det norske avlsselskab, og i Norge har de i mange år haft nogle andre avlsmål, der passer bedre til økologien", siger han. Tallene taler deres eget sprog.
Pattegrisedødeligheden er faldet fra 25 til 19 procent (efter 10 uger) og inkluderer reelt, hvad konventionelle har til og med klimastalden. Dødeligheden hos slagtegrisene er også faldet, og medicinforbruget er meget lavt. Dødeligheden hos søerne er faldet med 60 procent. Desuden er vægten af de fravænnede grise markant højere end før.
"Det kan godt være, det ikke udelukkende skyldes den nye genetik. Vi har også skiftet pillefoder til slagtesvin ud med melfoder og gjort andre mindre tiltag, men genetikken har helt sikkert stor indflydelse på resultatet", siger Bertel Hestbjerg, der understreger, at dødeligheden ikke længere er højere end hos konventionelle producenter.
Forbrugerne
Marianne Fløe Hestbjerg glæder sig over, at det en god fortælling at formidle til forbrugerne.
"Det kan være svært at forstå og forholde sig til genetikkens betydning, men med nogle konkrete eksempler f.eks., at Topigs Norsvin har flere patter og at de føder færre grise, som de selv kan passe, så giver det mening", siger hun.
De har oplevet en ændret interesse blandt deres mange besøgende. Tidligere var fokus primært rettet mod dyrevelfærd, eksempelvis dyretransport, og i den forbindelse er dødelighed også vigtig. Nu spørger de også til bæredygtighed.
"Når grise dør, er det også spild af ressourcer, så derfor taler det her ind i mange af de dagsordener, der interesserer forbrugerne, og som vi gerne vil levere på", siger hun.
Relaterede artikler
Kommentarer