Betalt indhold af European Protein

Video: Stabil fodring giver fire grise mere per årsso

AC Farming driver svineproduktion på 26 ejendomme. Mange af dem har de overtaget efter at have været nødlidende. Her har tilsætning af fermenteret raps givet stabil fodring og gjort en stor forskel på bundlinjen.

Når Jan Rodenberg, direktør for AC Farming med svineproduktion på 26 ejendomme, skal gøre det økonomiske resultat op af at bruge fermenteret raps, også kaldet EP 100i, fra European Protein, tøver han et kort øjeblik.

”Regnestykket er vel, hvad fire grise per årsso mere giver i overskud. Her i Christiansfeld er det vel omkring halvanden millioner kroner årligt”, siger han.

Der er 1.700 søer med produktion af smågrise til 30 kilo på ejendommen Frørup. Og det er gevinsten hos de 1.700 søer alene, der giver halvanden millioner kroner årligt.

”Vi bruger også EP 100i som en forsikring. For med svineproduktion på 26 ejendomme, kommer jeg ikke alle steder hver dag, men med EP 100i er vi sikre på, at fodringen fungerer,” siger Jan Rodenberg.

Fra 1100-1700 søer

I april 2016 overtog Jan Rodenberg Frørup svineproduktion, som på daværende tidspunkt var nødlidende.

”Vi har udvidet ejendommen fra 1100 til 1700 søer i de eksisterende bygninger. Det er jo klart, at når man overtager en nødlidende ejendom, så er der nogle ting, som ikke er blevet gjort i en periode, og det har vi fået rettet op på,” siger Jan Rodenberg.

De har blandt andet renoveret fodringsanlægget, der var utæt flere steder og havde uregelmæssigheder i driften. Frørup svineproduktion har vådfodring i et system, hvor rørene ud til foderanlægget ikke tømmes efter hver fodring. Desuden var der en fejlfermentering i rørene, men de har fået en stabil fodring i stalden med EP 100i.

På vej til at undvære zink

Om tre år er det slut med zink-tilskud i foderet. AC Farming har valgt at løse udfordringen med fermenteret raps. Alle smågrisene fra de 1700 søer er med i et forsøg, hvor de giver dem zinkfri foder tilsat EP 100i.

”Vi hælder en høj dosis EP 100i i foderet, når smågrisene bliver fravænnet og på den måde undgår vi at hælde zink i foderet,” fortæller han.

AC Farming har valgt at fermentere vådfoderet, for at holde fodringen af smågrisene stabil. Derfor er 10 procent af deres foderblanding EP 100i.

”Vi prøver også med antibiotikafri grise med det samme foder,” forklarer Jan Rodenberg.

Indtil videre ser forsøget ud til at blive en succes.

Faktaboks

AC Farming har svineproduktion på 26 ejendomme.

Der er søer på syv ejendomme.

10 procent af vådfoderet er EP 100 fra European Protein.

 

Virksomheden består af nedenstående fem virksomheder

Genetics A/S – Opformeringsbesætning med 2.500 årssøer

Frøup A/S – 1.700 årssøer, smågrise til 30 kg

Give A/S - 2.200 årssøer, smågrise til 30 kg

Klovborg A/S - 1.550 årssøer, smågrise til 30 kg

Mark A/S – Drift af 800 ha jord, vedligehold i AC Farming

Emneord European Protein, sponsoreret, stabil fodring, EP100i, AC Farming Tema

Betalt indhold af European Protein

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.