Griseformand kræver orden i rækkerne

Den røde tråd i Erik Larsen beretning var ordentlighed. Griseformanden løftede pegefingeren og bad medlemmerne om korrekt opførsel.

Efter skandalerne i Danbred slog Erik Larsen, formand for Landbrug & Fødevarer Svineproduktion, tonen an ved årets grisekongres, der starter tirsdag og forlangte orden i rækkerne. 

"Det ærgrer mig, at der er historier om kolleger, som ikke behandler deres medarbejdere ordentligt. Det er de meget få, som er med til at ødelægge vores image som en god arbejdsplads. Det er noget, vi må tage afstand fra, og det gør vi bedst i fællesskab«, lød det fra talerstolen.

Danbred fik også et par ord med på vejen:

"Jeg er er ulykkelig over det, der er sket i og omkring DanBred. Jeg er også tilfreds med, at vi har fået en ny ledelse i DanBred, der skal sikre et sundt arbejdsmiljø og genoprette tilliden i og til DanBred", sagde han.

Også bedre dyrevelfærd var på formandens ønskeseddel, da der er anmærkninger ved kontrollen.

"Selvom jeg tror på, at vi helt overordnet set har en langt bedre dyrevelfærd end i mange andre lande, kan vi gøre det bedre. Og det er et område, hvor vi skal fortsætte med at udvikle os og lytte til vores kunder og samfundet omkring os".

Han pegede på, at erhvervet skal udvikle sig og være på forkant. Det betyder, at dansk griseproduktion i 2050 har stalde, hvor søerne går løse i alle afdelinger, hvor grise har hele haler, og hvor der ikke længere kastreres.

"Jeg sætter stor pris på, at vi som branche har lavet en fælles vision, som alle kan se sig selv i. Nogen af jer vil se det som en selvfølge. Andre som et stort indgreb fra egne rækker. Men vi tror på, at det kan lade sig gøre. Blandt andet ved hjælp af nye teknologier, som vil komme. Og ny viden, som vi ikke har endnu", sagde han.

Emneord

Grisekongres 2021

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle