"Grisene vokser lidt langsommere på hestebønner - men kødprocenten er bedre"
Dyrk dit eget Protein: Søren dyrker hestebønner til sine slagtesvin og supplerer med køb fra en nabogård.

Af Henrik Hauggaard-Nielsen, professor, og Rikke Lybæk, lektor, begge Roskilde Universitet

Vi besøger Søren, som opdrætter slagtesvin.

Vi er nysgerrige på, hvilke erfaringer han har med hestebønner, gode som dårlige, og hvad der skal til for at flere landmænd i Danmark vil kaste sig over afgrøden som proteinfoder til deres dyr.

Som forskere er vi tilknyttet et stort projekt, der skal fremme dyrkningen og brugen af bælgplanter i EU, men vi mangler viden om hvad danske landmænd egentlig tænker om det.

DYRKER SELV OG KØBER FRA NABOGÅRD

"Jeg overtog gården fra mine forældre i 1989 og har nu udelukkende slagtesvin. Før havde vi også malkekvæg, men det blev for meget. Vi producerer 5.000 slagtesvin om året", fortæller Søren.

Han dyrker selv hestebønner som en del af svinenes foderblanding, og har tidligere også dyrket fx lupin i sit sædskifte.

I dag køber Søren også en del hestebønner fra en nabogård  som supplement til egen produktion. Ellers hænger sædskiftet heller ikke sammen.

Modsat hestebønner anvendt til kvægfoder, så skal hestebønner til svinefoder ikke toastes - det vil sige  varmebehandles - for at højne proteinværdien og fjerne den bitre smag af tannin i skallen. Den er svinene nemlig ligeglade med.

Øget indhold af hestebønner i svinenes foderblanding betyder dog lidt for foderoptaget. Søren forklarer, at hans grise vokser lidt langsommere på hestebønner, men de tager til gengæld mere kødvægt på, hvilket han bliver afregnet positivt for.

"Ingen konsulent har fortalt mig, at hestebønner er ligeså godt som sojaskrå. Det har jeg selv eksperimenteret mig frem til.

Det er derfor vigtigt at understrege, at ud fra min erfaring er det ikke særlig vanskeligt for svineproducenter  at anvende hestebønner som proteinfoder, men det er der desværre ikke mange i branchen, der ved", påpeger Søren.

Han mener, at der er behov for en større viden om fakta i forhold til  dyrkning af  proteiner på bedriften, og at fordomme og normer omkring, hvordan tingene plejer at være, må revurderes. Samtidig er der behov for mere samarbejde landmændene imellem, pointerer han.

Mælkeproducent: Hestebønner giver masser af foder på lager - en god fornemmelseKvæg 1. april · 11:17

"Os svineavlere burde kunne samarbejde mere omkring fx lagerplads for hestebønner og tørrefaciliteter. Også foderkværne på bedrifter, hvor man selv mixer sit foder, kan man sagtens være fælles om”, siger han.

KENDER ALLE HESTEBØNNERS FODERVÆRDI?

Der tegner sig et mønster vedrørende manglende kommunikation med hensyn til hestebønners foderværdi i dansk landbrug.

Det virker, som om der findes et stort uudnyttet potentiale i forhold til at øge samarbejdet danske landmænd imellem, for herved at opnå en række fordele som landmændene kun i begrænset omfang har i dag. Fx  i forhold til at dele lagerplads, tørrefaciliteter og maskineri.

Samarbejde på tværs af naboer omkring arealanvendelse, jordbytte, og derved øget produktion af hestebønner i sædskiftet, også selvom man ikke har husdyr, kunne måske også realiseres.

Prissætningen i samarbejdet kan gøres simpelt.

Spørgsmålet er dog om et sådant øget samarbejde kan få negativ indflydelse på de aftaler de enkelte landmænd har med de større aktører der forhandler sojaprotein. Typisk vil den enkelte landmænd jo indkøbe en række produkter, forhandle om individuelle rabatter osv.

Dette er tredje artikel i serien Dyrk dit eget Protein. De to første artikler kan læses her:

Slut med soja: Professor vil sætte skub i dyrkning af hestebønner og kløvergræs

Mælkeproducent: Hestebønner giver masser af foder på lager - en god fornemmelse

 

 

Faktaboks

Søren, slagtesvinproducent

  • Slagtesvinproducent, Sjælland
  • 5.000 slagtesvin om året
  • Dybstrøelsesstalde etableret i eksisterende bygninger
  • Vådfodringsanlæg, Skiold
  • Markbrug på 300 hektar; ejer 60 ha (primært JB5-6)
  • 60 ha vinterraps, 50 ha vinterhvede, 40 ha hestebønner, 40 ha vinterhvede, 50 ha vårbyg, 30 ha roer, 30 ha og specialafgrøder (frøgræs, spinatfrø m.fl.)
  • I videst mulig omfang selvforsynende med foder; indkøber dog soja

* Bedriften er et modellandbrug. Landmanden har ønsket at være anonym.

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.

Seneste videoer

Se alle