Grisenotering stiger for første gang i 13 uger - Fuld tryk på juleskinker og flæskestege

For første gang siden august stiger Danish Crowns grisenotering for den kommende uge.

Juleskinker til England, Sverige og Finland, mørbrad til Tyskland og medister og flæskesteg til det danske hjemmemarked. Det er bare et udsnit af de produkter, der er fuldt tryk på de kommende uger.

Derfor hæver Danish Crown noteringen for uge 48 med 20 øre så den lander på 12,60 kroner pr. kilo. Sonoteringen bliver hævet med 30 øre til 8,20 kroner pr. kilo. 

- Der er rigtig god fart på lige nu. Vi har lavet kontrakter på en stor del af vores produktion, men sælger dog stadig en del fra uge til uge til en bred base af faste kunder, og blandt dem er der stigende aktivitet lige nu. Prismæssigt flytter markedet i Europa sig med små skridt, fordi horisonten for de fleste kunder er meget kort, da ingen rigtigt tør spå om omfanget af julehandlen, fortæller Mads Stougaard, der er markedsdirektør i Danish Crown i en markedsberetning. 

 

Eksporten af frosne varer ligger på et godt niveau for årstiden, og det er med til at stimulere prisudviklingen på dansk kød i Europa. Det er kunder i et bredt udsnit af lande der aftager varerne, dog med Kina i front.

- Der har været en god efterspørgsel fra Kina den seneste tid, men det er alt andet end positivt for efterspørgslen, at store områder i landet nu lukkes ned på grund af COVID-19. Der var i forvejen en enorm usikkerhed omkring Kinas importbehov i første halvdel af 2023, og den er kun blevet endnu større med den seneste uges nedlukninger, siger Mads Stougaard.    
 

Seneste videoer

Se alle

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle