Griseproducent: CO2-afgift skal ændre vores adfærd – ikke bare være en skat

Måske er vi jubeloptimister, men vi tror ikke, det går så galt med den CO2-afgift.

Sådan lyder det fra Martin og Mads Mogensen samt Jonas Würtz, der driver Go-gris.

Skrækscenariet er, at CO2-afgiften bare bliver en skat på landbruget, uden at landmændene kan gøre noget. At det ender i bureaukrati og penge til konsulenter og advokater frem for klimaforbedringer. 

- Det er noget skidt, hvis den bare kommer til at belaste konkurrenceevnen, uden at vi kan flytte os på udledningen. Men vi skal heller ikke gøre politikerne dummere, end de er. De ønsker jo også en effekt. 

Lavere foderforbrug

Hos Go-gris kan de heldigvis sagtens se muligheder for at veksle CO2-afgift til investeringer i mindre udledning. De ser produktion af hangrise som en stor mulighed, så de slipper for at kastrere smågrise. 

- Der er ingen, der synes, det er sjovt. Det er ekstra arbejde, man laver hul i grisene med risiko for infektion og større medicinforbrug, lyder det entusiastisk fra Jonas Würtz.

Det er dog især en reduktion af foderforbruget, der giver klimaeffekt.

- Jeg vil tro, at vi kan spare 0,15 FE per kilo tilvækst. Ulempen er kun, at vi skal være lidt mere omhyggelige med størrelsen, så de kommer på slagteriet, inden de bliver for store, siger Mads Mogensen. 

Afbrænding af metan

Et andet tiltag er afbrænding af metan fra gyllebeholderen. Danish Crown har arbejdet med en teknik, hvor man overdækker gylletankene, opsamler den metan, der ellers fordamper op i luften, og brænder den af. Dermed frigives CO2, der er en svagere klimagas end metan. Det vil koste 100.-300.000 kroner per gyllebeholder.

- Vi vil hellere bruge penge på at overdække vores 14 gylletanke og opsamle metan, end vi vil betale pengene i afgift. Samtidig slipper vi for at køre tusindvis af liter nedbør ud med gyllesprederen, siger Martin Mogensen. 

Nitrifikationshæmmere

Og apropos gylle ser han også muligheder for at mindste klimaaftrykket ved at bruge nitrifikationshæmmere i gyllen. Nitrifikationshæmmere kan reducere lattergas med op til 40 procent fra gyllen og mindske risikoen for udvaskning af kvælstof i et vådt forår.

- Vi har jo trods alt så meget gylle, at vi ikke kan køre det hele ud i supergodt vejr. Vi er også nødt til at køre, når det er knapt så godt, siger han. 

Martin Mogensen vurderer, at de kan spare seks kilo kvælstof per hektar med nitrifikationshæmmere.

Han har planer om at afprøve det i den kommende ­sæson, inden det kører op i større skala næste år.  

Hyppig udslusning

Allerede i dag arbejder Go-gris med at mindske udledningen af kvælstof og klimagasser. I de nye stalde er der hyppig udslusning af gylle. På et punkt har de også afprøvet forskellige typer, før de byggede nyt. Lige nu projekterer de en slagtesvinestald med linespil. 

- Det vigtige for os er, at en afgift laves, så den bliver mindre, hvis vi gør noget ved tingene. Så er det værd at arbejde med, men forbrugerne skal også være villige til at vælge de produkter, vi laver. Ellers bliver der ingen klimatiltag, siger Martin Mogensen.