Griseproducenterne betaler til vildsvinehegnet af egen lomme

Svineafgiftsfonden har besluttet at betale de 30 ud af omkring 80 mio. kr., som det kommende vildsvinehegn ved den dansk-tyske grænse vil koste.

I forbindelse med budgettet for 2019 har Svineafgiftsfonden besluttet at overføre 30 millioner kroner til opførelsen af vildsvinehegnet. 

I praksis er der tale om, at griseproducenterne betaler 90 øre per gris i 2019 som en del af produktionsafgiften.

Som et led i kampen mod afrikansk svinepest betaler erhvervet dermed selv en væsentlig andel af dét hegn, der skal medvirke til at beskytte danske grise, dansk eksport og danske arbejdspladser.

antallet af vildsvin skal minimeres

Vi har ikke råd til at lade være, lyder det fra Asger Krogsgaard, formand for Svineafgiftsfonden:

"Erhvervet tager alle tænkelige smitterisici alvorligt, og vi må bare konstatere, at der har været vildsvin involveret hver eneste gang, at afrikansk svinepest er spredt til helt nye områder i Europa. Derfor er hegnet en væsentlig del af indsatsen, når vi skal minimere antallet af vildsvin og dermed minimere risikoen for et udbrud på dansk jord", siger Asger Krogsgaard, og fortsætter:

"Fondens bestyrelse har enstemmigt vurderet, at det gør en positiv forskel for den danske griseproduktions fortsatte konkurrenceevne. Og det er derfor, vi er her".

Afrikansk svinepest kan kun smitte vildsvin og grise. Senest er sygdommen konstateret i vildsvin i Belgien, hvorfor lande som eksempelvis Kina, Japan og Sydkorea har lukket for al import af belgisk grisekød. 

hegnet er strengt nødvendigt

Hele den danske eksport af grisekød til lande udenfor EU vil lukke øjeblikkeligt som en konsekvens af et udbrud herhjemme. Eksporten af dansk grisekød til tredjelande udgør 11 milliarder kroner årligt.

"Hegnet er ikke kun vigtigt for at forebygge et udbrud. Det er selvfølgelig målet, men skulle tragedien ramme os, så vil hegnet også kunne hjælpe os med at blive fri for sygdommen igen, fordi der er langt færre vildsvin, der kan smitte hinanden i naturen".

"Hvis et land som Tyskland bliver ramt, kan hegnet forhåbentligt også betyde, at tredjelande ikke nødvendigvis lukker for dansk grisekød i samme ombæring. Hegnet er midlertidigt, men strengt nødvendigt som trusselsbilledet ser ud lige nu", siger Asger Krogsgaard.

sender signal til befolkningen

Torben Hauskov, formand for Danske Svineproducenter og medlem af Svineafgiftsfondens bestyrelse, fortæller, at griseproducenterne også sender et klart signal til resten af befolkningen ved at betale 30 millioner til hegnet af egen lomme:

"Vi står midt i en ekstrem lavkonjunktur.  Når vi nu fra erhvervets side betaler en meget stor del af hegnet selv, så burde enhver kunne forstå, at det her er ramme alvor. Konsekvenserne ved et udbrud vil være enorme for både erhvervet og for samfundet", siger Torben Hauskov.

Meget volapyk om hegnet

Formanden for Landbrug & Fødevarer Svineproduktion, Erik Larsen, mener, at Svineafgiftsfondens beslutning er den eneste rigtige, og at man desuden ikke skal tro på alt, der siges om hegnet:

"Der er nogen derude, der vil være imod os, uanset hvad vi siger, og man skal da også høre meget volapyk om det hegn. Senest hørte jeg en debat, hvor Enhedslisten argumenterer imod hegnet, fordi de åbenbart ikke tror på, at det bremser ét eneste vildsvin. I samme debat sagde Alternativet, at de var imod hegnet, fordi de vurderer, at det vil bremse alle dyrs færden i området".

"Journalisten spørger dem selvfølgelig ikke, om de har bedre ideer. Vi har fortsat en kommunikationsopgave foran os, men vores erhverv kan ikke vente på, at kritikerne bliver enige om, hvorvidt hegnet slet ikke virker – eller om det virker alt for godt", siger Erik Larsen og fastslår:
 
"Faktum er, at ingen betaler for eller bygger et hegn for sjov. Vi arbejder med mange forskellige initiativer, men hegnet er en brik, vi ikke kan undvære i det store puslespil".

interesse fra udlandet

Han fortæller afslutningsvist, at Landbrug & Fødevarer møder stor interesse fra udlandet hvad angår hegnet.

Både hos de tredjelande, der naturligvis er meget interesserede i, om de fortsat kan importere dansk gris - og hos andre europæiske lande, der nu har fået sygdommen så tæt på, at de er ’vågnet op til dåd’, som han udtrykker det.

Tidligere har Tjekkiet indhegnet svinepest med succes, og i Frankrig er man begyndt at opføre et hegn langs en del af den belgiske grænse.

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle