Grisenoteringen ligger stille

Priserne er ved at stabilisere sig, lyder det fra Danish Crown.

Efter denne uges prishop for slagtegrise er der ingen ændringer i Danish Crowns notering. 

Slagtegrisene tager derfor en uge mere på 12,10 kroner per kilo. 

Noteringen for søerne ligger stille endnu en uge og fortsætter på ni kroner pr. kilo.

Efter nogle uger med positive signaler på det europæiske marked er priserne nu bredt set ved at stabilisere sig, og markedet afventer en stigning i efterspørgslen, skriver Danish Crown i markedsberetningen.

- Når vi kigger ud over Europa, kan vi se, at slagtetallene i eksempelvis Tyskland er faldet en del efter de seneste ugers noteringsstigninger. Det ser vi som et billede på forbruget i Europa lige nu. I den sammenhæng skal man huske, at noteringsstigningen ligesom sidste år kom tidligt i år, så det er ikke unaturligt, at priserne på alle varer ikke bare fortsætter op, fortæller Mads Stougaard, der er markedsdirektør i Danish Crown.

Bredt set er markedet for ferske varer lige nu i balance. På nogle delstykker og produkter forsøger indkøberne at presse priserne omvendt er der andre artikler, hvor der fortsat er plads til stigninger.

- De seneste uger har der været varmt for årstiden i store dele af Europa, uden der ligefrem er blevet forår. Netop temperaturer omkring og over de 20 grader i den sydlige halvdel af Europa er noget af det, der kan stimulere markedet nu, så det er det, både vi og mange andre aktører spejder efter lige nu, siger Mads Stougaard.
 

Seneste videoer

Se alle

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle