Grovvare-boss gennem tre årtier stopper

Direktør i Vestjyllands Andel Carsten Lauridsen forlader direktørstolen næste år efter mere end 32 år som chef.

Direktør i Vestjyllands Andel siden 1984, Carsten Lauridsen, træder næste år tilbage. Det meddelte han forleden på andelsselskabets generalforsamling.

»Alderen løber på hele tiden. Jeg er 61, og der er lavet aftale om, at jeg stopper, når jeg fylder 63 år til marts 2018. Det er helt uden dramatik,« fortæller han.

Carsten Lauridsen blev direktør i 1984 for Femvejens Andel i Borris, der efter flere fusioner blev til Vestjyllands Andel. Dermed har han stået i spidsen for grovvarehandel i 32 år. I de sidste 10 år har Vestjyllands Andel også markeret sig i udlandet med opkøb sammen med partneren Danish Agro.

Processen med at finde en afløser er i gang. Planen er, at vedkommende skal tiltræde til februar, så der er et halvt års indkøring, før kerneforretningen overdrages til den nye direktør 1. august.

Derefter fortsætter Carsten Lauridsen frem til marts 2018 som bestyrelsesmedlem i Vestjylland Andels mange datterselskaber i ind- og udland.

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle