Grovvare udlodder 51 mio. kr. til medlemmerne

Cirka 100 medlemmer var onsdag aften samlet til generalforsamling i Vestjyllands Andel. De var bl.a. med til at vedtage en samlet overskudsudlodning på 51 millioner kr.

Forholdene var grundet coronaen en anelse anderledes end normalt, da Ringkøbing-Skjern Kulturcenter onsdag aften dannede rammen om Vestjyllands Andels årlige generalforsamling.

Ved regnskabsfremlæggelsens kunne adm. direktør Steen Bitsch præsentere bestyrelsens forslag om at udlodde 51 millioner kr. af årets overskud til selskabets medlemmer. Udlodningen blev hurtigt vedtaget, skriver VA i en pressemeddelse.

VA har i 2019 opnået et koncernresultat før skat på 88 millioner kr. og en omsætning på 2,27 millarder kr. For første gang har Vestjyllands Andels egenkapital passeret 1 milliard kr. Soliditeten ligger på 54 pct.

"Vi kan se tilbage på en velafviklet generalforsamling, hvor der herskede en god diskussionslyst blandt de fremmødte. Fokuspunkter som kerneforretningen, vores nye ERP-system og biogasbranchen blev taget under kærlig behandling, og vi glæder os over alle de input og betragtninger, som kom på bordet. Nu er det vores opgave at tage de forskellige input med videre, så vi kan videreudvikle Vestjyllands Andel til gavn for vores mange trofaste medlemmer", lyder det fra direktør Steen Bitsch.

Faktaboks

Nyvalgte til repræsentantskabet:

NORD

Peter JustKristian Lundgaard-KarlshøjTroels LundbyMorten PedersenPauli Riis

MIDT

Annette DamNiels OvergaardLeif HaubjergBjarne V. AndersenJens Peter BendtsenHenning JacobsenJørgen HindhedeTorben SandgravAlex OstersenSteffen BjerreJacob JensenHans Christian Tylvad

SYD

Martin PedersenMartin Møller JensenBenny ØlgodFreddy LauridsenKjeld AndersenOle HansenKnud LorentzenCarsten Antonsen

Medarbejdere

Michael KnudsenJan Holm Rudebeck

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle