Guide til høj hygiejne for kalven fra A til Z
Høj hygiejne fra dag ét er, sammen med råmælken, altafgørende for, om kalven kommer godt fra start.

Af Jane Dietz Rasmussen, kvægbrugskonsulent, Syddansk Kvæg

Diarré og lungebetændelse er de to hyppigste årsager til sygdom hos kalve, og er i mange besætninger mere udbredt om vinteren.

Udover nedsat tilvækst, større modtagelighed for andre sygdomme, rækker følgevirkningerne langt ind i dens voksenliv, blandt andet i form af lavere ydelse og højere kælvningsalder. Dertil kommer selvsagt ærgrelsen og tidsforbruget ved at passe syge kalve og ikke mindst den ringere dyrevelfærd for kalvene selv.

Derfor er høj hygiejne fra dag ét, sammen med råmælken, altafgørende for om kalven kommer godt fra start.

Hold Kælvningsboksen ren

Når en kalv er født, går der sædvanligvis ikke lang tid, før den forsøger at rejse sig og søge efter patten ved moderen.

I de første forsøg vil den ofte bruge mulen til at støtte med, og findes der mange gødningsklatter eller gødningsforurenet strøelse, vil den få smitstoffer herfra ind i fordøjelseskanalen.

Straks den er kommet på benene vil den søge patten ved moderen, og instinktiv lede bag forbenene eller i lyskeregionen, inden den finder det rigtige sted.

Er koen beskidt på grund af dårlig hygiejne i kælvningsmiljøet, vil kalven i sin søgen også her have gode muligheder for at optage smitstoffer fra miljøet.

Kalveboksen: Sæbe og desinfektion

Enkeltbokse og kalvehytter skal altid være rengjorte, inden nye kalve tager dem i brug, for at undgå at smitstoffer fra den forrige kalv - hvad enten den har været syg eller ej – føres videre til den næste kalv.

For at opnå det bedste resultat skal der først vaskes med sæbe, derefter påføres desinfektion.

Desinfektion uden forudgående brug af sæbe er nyttesløs. Skidt (organisk materiale) ødelægger desinfektionsmidlet. Sæbe fjerner skidtet så desinfektionsmidlet kan virke.

Mælkeautomat klarer fire bokse: Vores kalve kan ikke have det for godtKvæg Tirsdag 27. november 2018 · 07:55

Brug altid en alkalisk (basisk) sæbe (pH 9-11) med tensider, som er produceret til at fjerne fedtstoffer. Efterfølgende desinfektion skal påføres på tørt materiale i den rette koncentration for at give optimal effekt.

Undgå vask med højtryksrenser i umiddelbar nærhed af kalvene, da dråberne fra højtryksrensningen kan sende smitten direkte i hovedet på kalvene.

Den nyfødte kalv skal ikke bruge sin energi på at holde varmen, men på at vokse. Det er som sådan ikke kulden, der gør kalvene syge om vinteren, men fugten på kalvene på grund af den høje luftfugtighed og et eventuelt fugtigt miljø (og så har kulden stor negativ effekt).

Derfor er det vigtigt at kalvene har en ren og tør halmmadras at putte sig i. Løft eventuelt kalveboksene eller hytterne op på paller (eller en anden form for repos) så væsken kan drænes væk.

Ved brug af dækken til kalvene, skal den kunne ”ånde” så sved og fugt kommer væk fra kalvens krop, ellers kan dækken have en negativ virkning.

Drikke- og fodertrug: Rengør hver dag

Fodertrug og drikkeskåle skal gøres rene inden brug, og kalven skal have en rengjort skål hver eneste dag. Det er især vigtigt at fjerne gødningsforurenet foder med videre.

Fodertrug og drikkeskåle skal placeres, så det så vidt muligt undgås, at kalvene kan gøde i dem. Det er bedst at sætte drikkeskålen udvendigt på boksen, et vandkar på gulvet i boksen er ikke optimalt.

Kalvene skal have adgang til stråfoder af god kvalitet i en høhæk eller lignende, ellers æder de af strøelsen, som de selv ligger i og har forurenet med gødning.

Disse forhold er nok den mest betydende faktor for eksempelvis udbredelsen af coccidiose blandt kalvene, som har været et stigende problem de seneste år.

Faktaboks

Basalt er der tre forskellige typer af smitstof på spil i de danske kalvestalde: bakterier, parasitter samt virus.

E. Coli

E. Coli er, sammen med salmonella, den mest hyppige bakterielle årsag til diarré hos kalve og har primært betydning den første uge. Bakterien spredes med fæces fra dyr til dyr, og via staldbunden.

Cryptosporider og coccidierCryptosporider er den mest almindelige parasit, som giver diarré hos kalve den første levemåned, mens det hos ældre kalve primært er coccidier der giver problemer.

Parasitter er relativt store og relativt modstandsdygtige i miljøet og kan derfor overleve længe i staldbunden og på forurenede redskaber og inventar. Mekanisk rengøring og udtørring kan dog sænke smittepresset væsentligt.

Rota og coronavirusRota og coronavirus er de virus, der oftest giver diarré hos kalve. Rotavirus rammer primært kalve under fire uger, mens coronavirus kan give diarré hos alle aldersgrupper.

Rotavirus er meget modstandsdygtigt og kan overleve længe i staldbunden og smitter med fæces via forurenede redskaber og inventar, staldbund og direkte kontakt med inficerede kalve. Coronavirus er mere sårbar, men smitter gennem luften over kortere afstande og kan forårsage respirationssvejslidelser.

Da meget store mængder af virus bliver udskilt af et smittet dyr og da den dosis der skal til for at give sygdom ofte er lille, vil selv en enkelt smittet kalv kunne smitte mange andre kalve.

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.