Gunstig situation for rapspriser på himmelflugt

Midt i maj dykkede priserne på raps pludselig. Men der var nok mere tale om en krusning end et længevarende fald.

En nærmest perfekt storm fortsætter med at holde rapspriserne på himmelkurs.

Selv om prisen for futuren 'august 2021' i løbet af maj pludselig faldt fra 412 kr. pr hkg til 372 kr., er den i løbet af den seneste uge begyndt at stige igen.

"Når vi ser så kraftige stigninger, som vi har set i løbet af foråret, så vil vi også se nogle knæk, fordi der opstår nervøsitet i markedet - og så får knækket yderligere næring af en selvforstærkende effekt, fordi flere bliver nervøse og sælger", siger trader hos DLG, Jens Briand Thomsen, der følger priserne tæt.

"Men når du isoleret set ser på udbud og efterspørgsel, så står vi i samme gunstige situation som i fjor med en forventet produktion på 16-17 mio. ton og en efterspørgsel på 20-23 mio. ton", siger han.

Forklaringen på stigningerne er flere. For det første følger rapsprisen den generelle opadgående tendens for råvarepriserne. For det andet er der usikkerhed om produktionen i Frankrig på grund af tørke.

Det har ført til et generelt højt prisniveau og rekordpriser. Futuren 'maj 2021', som netop er lukket, endte til endnu højere priser på 475 kr. pr. hkg. Før corona lå prisen omkring 300 kroner pr. hkg.

Udover en generel efterspørgsel på rapsolie betyder følger rapsen også den generelle positive udvikling for råvarepriserne.

dyk i foråret 2020

Rapsprisen har længe været på vej op, men faldt dog i den første fase af coronakrisen på grund af usikkerheden hos bl.a. andre oliemøllerne i forhold til forbruget af biodiesel og madolie. Men den usikkerhed er nu for længst historie.

Det bliver udviklingen på de globale markeder, der fortsat afgør prisen - kombineret med vejret i de store importlande Ukraine, Canada og Australien.

 

 

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle