Håb for komælks-allergikere

Et nyt forskningsprojekt skal gøre det muligt at behandle og forebygge to former for fødevareallergi. Og behovet er stort, vurderer seniorforsker fra DTU.

Måske kender du selv det med at læse varedeklarationerne nøje, købe ind i specialbutikker og lave maden fra bunden for at undgå en alvorlig allergisk reaktion.

Fødevareallergi er et voksende problem, og det er endnu ikke lykkedes forskerne hverken at forebygge eller behandle sygdommen.

For nogle betyder allergien ikke det store, mens den for andre griber væsentligt ind i hverdagen.

Men nu vil forskere forsøge at give allergikere livskvaliteten tilbage, forklarer Katrine Lindholm Bøgh, der er projektleder og seniorforsker i et nyt projekt, som DTU Fødevareinstituttet skal lede.

Formålet er at udvikle to nye produkter, som fremmer tolerancen over for de proteiner i fødevarer, der kan fremkalde enten komælksallergi eller jordnøddeallergi.

- Det ene produkt er proteiningredienser til modermælkserstatning, der skal forebygge komælksallergi, og det andet er en vaccine, som kan behandle jordnøddeallergi, siger hun.

Hun forklarer, at projektet til at begynde med fokuserer på netop de to former for allergi, fordi behovet her er størst.

- For børn er den største synder inden for fødevareallergier komælksallergi. Cirka 25 procent af alle børn er disponeret for den allergi, så det er vigtigt at udvikle forebyggende metoder.

Og det gælder ifølge seniorforskeren også jordnøddeallergi, som især rammer voksne. Den kan udløse nogle af de mest alvorlige og livstruende reaktioner.

Det store behov for behandling er også en af grundene til, at Innovationsfonden har bevilget 17 millioner kroner til projektet, fortæller direktøren for fonden, Peter Høngaard Andersen.

- Lykkes det os at sætte produkterne i produktion i Danmark, kan vi skabe flere job både i mejeribranchen og inden for forskning og udvikling i biosektoren, siger han og peger på, at flere og flere får allergi.

Selv om der findes modermælkserstatning, som forhindrer spædbørn i at udvikle komælksallergi, så længe de indtager produktet, er direktøren ikke i tvivl om, at der er et udviklingsbehov.

- Der er ikke bevis for, at de nuværende produkter fremmer tolerancen på sigt, og der er stadig børn, der udvikler komælksallergi efter at have indtaget produkterne, siger Peter Høngaard Andersen.

En overbevisning han deler med seniorforsker Katrine Lindholm Bøgh.

Om projektet vil kunne både forebygge og behandle sygdommene og gøre det muligt for komælks- og jordnøddeallergikere at indtage de store mængder af de fødevarer, de ikke kan tåle, tør seniorforskeren ikke love.

- Det er ikke sikkert, at der kan dannes tolerance, men et vigtigt første trin vil være at danne det, der kaldes desensibilisering. Hermed kan større mængder af fødevare indtages, uden man får en allergisk reaktion, siger hun og håber på, at man senere vil kunne overføre princippet til andre fødevareallergier.

Projektet løber over fire år, og ifølge Katrine Lindholm Bøgh forventes proteiningrediensen til modermælkserstatning at være klar, når projektet afsluttes, mens vaccinen skal videreudvikles i kliniske forsøg.

Det er endnu ikke besluttet, om allergikere selv skal betale for vaccinen.

/ritzau/

Faktaboks

  • Mælkeallergi er den mest almindelige form for fødevareallergi hos børn.
  • 2,5 procent af alle mennesker lider af mælkeallergi inden for deres første tre leveår.
  • Mange vokser fra allergien, så det anslås, at forekomsten hos voksne er 0,3 procent.
  • Herudover ses især allergi over for æg, jordnødder, nødder, fisk og skaldyr.
  • Bliver man allergisk over for jordnødder eller fisk, varer overfølsomheden ofte resten af livet.

Kilde: Fødevareallergi, DTU Fødevareinstituttet.

/ritzau/

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle