Irsk mælkeproduktion buldrer frem, og produktionsprisen på det hvide guld er så lav, at irerne kan ride selv den værste storm af.
Ryggen er rank, smilet umanerligt bredt og udsynet helt og aldeles ubesværet.
På dette udseende har man i flere år kunnet kende en irsk mælkeproducent, for det går de godt 16.000 producenter af mælk på den græsgrønne ø, bedre end nogensinde.
Selv i 2016, som bredt over Europa betegnes som et rædselsår for mælkeproduktion, tikkede stakkevis af euro ind på de irske konti. Ret præcist 52.155 (391.000 dkr.) til aflønning af en gennemsnitlig irsk mælkeproducent i et år, hvor mælkeprisen tangerede et historisk bundniveau.
Det, vi er bedst til
Forudsætningen med græs til rådighed for køerne stort set hele året tegner en del af forklaringen. Mælken produceres billigst og mest enkelt, når køerne selv henter føden, lyder det årelange mantra, som hele tiden får fornyet sin puls af specialiseret græsforskning på det irske forskningscenter Teagasc.
Det faktum, at kun seks ud af ti irske mælkeproducenter har et lån i banken, bidrager også til forklaringen på, hvorfor det i 2016 kunne lade sig gøre at producere en liter mælk til 22 eurocent (1,65 dkr.).
»Og så skylder vi jo slet ikke de samme summer, som jeres landmænd gør«, siger Sean o’Leary, som har budt os indenfor på sin farm ved Cork i det sydlige Irland. Han er formand for mælkeproducenterne i IFA (Irish Farmers Asscociation, red.) og fortæller, at kun de færreste skylder mere end 2.000 euro pr. ko. I Danmark har en gennemsnitlig mælkeproducent en gæld pr. ko, som er ti gange større.
Selv om bygerne kommer og går uden for køkkenvinduet, er det svært at finde beklagelser i Sean o’Learys fortælling om irsk mælkeproduktion.
En tjeneste
Som hovedparten af sine kollegaer har o’Leary udvidet sin produktion siden mælkekvoternes ophør i 2015. Besætningen er vokset organisk fra 70 til snart 135 køer, og den simple stald med blikplader blev udvidet i 2015.
En del af byggeriet er finansieret ved egen opsparing, en del ved lån i banken, som er de irske landmænds eneste mulighed for fremmed finansiering. Byggeri finansieres med ti-årige lån med renter på fire til otte procent. Til samme rentesats kan man låne penge til jordkøb og afdrage dem på 15-20 år.
De restriktive lånemuligheder kombineret med en dybt indgroet selvejertrang til jorden gør dog, at jord normalt ikke er en handelsvare. Forpagtninger med syv-ti års løbetid er den mest udbredte form for ekspansion, som stimuleres af regeringens beslutning om at gøre forpagtningsindtægter skattefrie.
»Man kan godt sige, at vi har stramme vilkår i forhold til finansiering. Men jeg tror netop, at bankerne gør os en tjeneste ved at gøre det mindre attraktivt at stifte gæld«, pointerer Sean o’Leary.
Fælles håndslag
Food Harvest 2020, som er det officielle navn på det håndslag, som blev givet mellem landmænd, organisationer, aftagere og politikere tilbage i 2010, er medvirkende til o’Leary og kollegaernes optimistiske syn på fremtiden for det hvide irske guld.
Inden 2020 skal landmændene sende 2,75 mia. kg mere mælk med tankvognene ad de snoede, stengærde-omgivede veje sammenlignet med de 5,5 mia. kg i 2009. Det mål indfries i følge Teagasc allerede i 2018. De målsatte 1,4 millioner malkekøer er allerede nu i gang med at omdanne græs til mælk, som får en ekstra tone gult grundet den grønne fodring.
Den detalje er dog kun med til at sikre irske mælkeprodukter en attraktiv plads på verdensmarkedet, som trods volatilitet ikke kan ryste jorden under o’ Learys gummistøvler.
Faktaboks
Den irske ko
- Yder 5.316 liter mælk
- Æder 935 kg kraftfoder pr. år
- Har 1,4 mio. kollegaer hos 15.639 landmænd
- Af disse landmænd har 80 % fået flere køer siden 2014
