Hækkerup: Valget skal handle om landbruget

Karen Hækkerup vil have politikerne til at satse på Produktionsdanmark.

"For os handler dette valg om udkantsdanmark og produktionsdanmark. At hele landet er er afhængigt af et stærkt landbrugserhverv."

Sådan lyder opfordringen fra Karen Hækkerup, direktør for Landbrug & Fødevarer, efter statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) i dag har udskrevet folketingsvalg d. 18. juni.

"Det er det for sammenhængskraften i Danmark. Hvis almindelige mennesker arbejde at stå op til – så kræver det arbejdspladser, og de arbejdspladser skaber vi i fødevareerhvervet. Vi står for arbejdspladser i hele danmark. Men det kræver, at landmanden kan rammevilkår og konkurrencevilkår, der gør det muligt at producere i Danmark."

Så sent som i går, tirsdag, meldte de økonomiske vismænd ud, at man i stedet for at satse på udkantsdanmark bør satse på de større byer, hvor den største vækst skabes.

Karen Hækkerup pointerer, at landbruget skaber arbejdspladser i hele landet. Lige fra leverandører til landbruget til forarbejdningen af varerne - og transport og eksportindtægter.

"Det er sådan, at næsten 170.000 mennesker arbejder i fødevareklyngen.  Den er afhængig af, at landmanden kan få enderne til at mødes. Og det er rigtig svært i dag. Hvis du kigger på indkomstprognoserne, så ser det svært ud."

Hendes opfordring lyder desuden til politikerne at stå ved de løfter til landdistrikterne, som de giver i valgkampen.

"Der er en tendens til, at yderområder fylder meget i valgkampe, men ikke får samme opmærksomhed, når valget overstået. Det synes jeg er rigtig synd. Hvis vi skal have en stærk sammenhængskraft i vores land, så er det vigtigt, at hele landet udvikler sig og ikke blot storbyerne. Vi har et landbrugsland, hvor en stor del af jorden er under plov, og det betyder, at der er fødevarer, der skal forarbejdes, håndteres. Rigtig mange jobs tilhører fødevareklyngen, og det skal vi holde fast i," siger hun.

Hos Landbrugsavisen.dk vil vi gerne vise, hvordan valget ser ud på landet. Har du et tip til en god historie? Eller har du et godt billede af valgkampen - bannere på baller, traktorer og vogne læsset med valgkampsudstyr og meget mere? Send gerne - også små videoer - til net@landbrugsmedierne.dk. De modtages med kyshånd!

Faktaboks

L&Fs ønsker til en ny regering

  • Arbejdspladser i yderområderne. Uden arbejdspladser forsvinder de familier, som skaber liv på landet og sørger for, at der er butikker, skoler og foreningsliv.
  • Afgifter og administrative byrder lettes fra virksomhederne og fra landmændene. Det vil også hjælpe til at sikre Danmarks konkurrenceevne.
  • Først og fremmest er det vigtigt, at en ny regering sikrer, at erhvervslivet ikke pålægges nye byrder. Politiske initiativer, der medfører en ekstra regning til fødevaresektoren, vil koste arbejdspladser, eksport og få flere virksomheder til at bukke under.
  • Hvis PSO-afgiften fjernes helt, vil det betyde, at danske virksomheder kan skabe 4700 job.
  • Overimplementerede EU-regler skal rulles tilbage. Nabotjek - der sammenligner dansk implementering med nabolandenes - skal færdiggøres.
  • L&F's egne analyser viser, at overimplementering koster det danske samfund 2,9-4,6 mia. kr. om året i tabt konkurrenceevne.
  • L&F har fremsat 10 forslag i Ruslandspakken. L&F mener, man skal indføre målrettet regulering så hurtigt som muligt og gerne i 2015. De samlede gevinster vil være 1,5-2 mia. kr. med de nuværende kornpriser.
  • Ændre harmonikrav, så danske landmænd kan have lige så mange slagtegrise pr. hektar jord som landmænd i vores EU-nabolande. Hvis det sker, kan et svinelandbrug få lov til at sprede mere gødning fra dyrene ud på egne marker og undgå store udgifter til at køre dyregødning bort og indkøbe kunstgødning.
  • Forøge udbuddet af arbejdskraft. Flere i arbejde, og de skal arbejde længere.
  • Jordbrugs- og fødevareerhvervet risikerer at mangle uddannet arbejdskraft, hvis ikke flere unge vælger en karriere inden for området.
  • Praktikpladspræmien skal genindføres. Præmien er et beløb, som arbejdsgivere får for at tage en praktikant. Præmien er blevet nedsat flere gange og blev helt fjernet med finansloven for 2014.
  • Balance i de offentlige finanser.
  • Mere konkurrenceudsættelse i form af udlicitering fra den offentlige sektor. Her kan spares mange penge uden at det går ud over kvaliteten.

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle