Livet er blevet vendt på hovedet for minkavler Jens Arne Christensen, der har mistet sin kone, sine mink, og nu råber regeringen op. Giv os vores erstatning, så vi kan forsøge at komme videre, lyder det.
Det var egentlig lidt en tilfældighed, at Jens Arne Christensen og hustruen Birthe nåede op på at have 850 avlstæver.
Minkene var i starten af 00erne egentlig bare en hobby, som pludselig begyndte at give penge på den lille gård nær Nørager i Nordjylland.
Efter 20 år er det slut. Slut på en uværdig måde, hvis man spørger Jens Arne Christensen.
"Vi er blevet behandlet så råddent", siger minkavleren.
På TV kunne han i starten af oktober følge, hvordan myndighederne med hjælp fra uerfarne fangere aflivede coronasmittede mink på Gjøl.
"Da sagde jeg til Birthe: Der er ingen andre end os, der skal aflive vores mink. De kommer simpelthen ikke ind", siger Jens Arne Christensen.
Uerstattelig hustru
Det er svært for minkavleren at sige Birthes navn, uden at stemmen knækker.
Hustruen, der ud over det daglige i hjemmet stod for at passe minkene, er her ikke mere.
Efter pressemødet 4. november, hvor statsministeren beordrer landets mink aflivet, går de også i gang i Nørager.
Familie og venner hjælper med aflivningerne af alle minkene.
Kun de sidste 300 bedste avlstæver - Birthes yndlings - er tilbage, da telefonen ringer onsdag 11. november.
"Jeg havde aftalt med mig selv, at jeg ikke ville tage den, men det gjorde jeg så desværre", siger Jens Arne Christensen.
I røret siger politiet, at det er slut med at sende mink til pelsning, da nabofarmen er konstateret smittet.
"Da gik Birthe ind og satte sig i en stol. Vi troede, det var stress og udmattelse, efter hun havde knoklet løs med minkene i flere dage. Vi var alle sammen helt udkørte. Selv om Birthe måske ikke var stærk, kunne hun sagtens arbejde så hårdt som os andre", siger minkavleren.
Desværre er det ikke træthed og stress, der har tæret Birthes energi.
Diagnosen hedder uhelbredelig kræft, og få måneder senere, i april, afgår Birthe ved døden.
"Én ting var minkene, noget andet var Birthe. Hun er uerstattelig", siger Jens Arne Christensen med blanke øjne.
Skal vedligeholde
På under et år er livet vendt på hovedet for Jens Arne Christensen og sønnen Johannes, der blev konfirmeret i maj.
Minkavlerens øjne lyser op, da samtalen drejer sig ind på sønnen og de planer, de to har for det gamle pelseri, og det område, hvor minkhallerne nu ligger.
"Knejten vil gerne have plads til sine racehøns. Han går så meget op i de høns", siger Jens Arne Christensen med et bredt smil og kigger på et portrætfoto af Johannes med sin yndlingskok på skødet.
Problemet er bare, at lige nu må minkavleren intet røre på ejendommen.
Han må male, vedligeholde, vaske bure og slå græsset. Hvor længe endnu er uvist.
"Det er helt vanvittigt. Jeg skal gå og male og vedligeholde, indtil de vælter det hele. Havde jeg fået lov at fjerne det i vinter, og havde jeg haft overskud til det, så havde jeg gjort det", siger Jens Arne Christensen.
Hører intet
Lige nu er minkavleren i et vakuum.
Selv om der faldt en aftale om erstatning til minkavlerne på plads i januar, er arbejdet med at vurdere alle minkfarme ikke gået i gang endnu.
Der mangler stadig regler og bekendtgørelser, og når først det er på plads, går der op til tre år, før arbejdet er færdigt.
Kassekreditten er makset ud, de faste udgifter tikker ind, som de plejer, og Jens Arne Christensen har måttet opgive sit job som vikar i landbruget.
Arbejdstider om natten dur ikke, når man skal have en 14-årig i skole og sørge for hjemmet. Derfor han skal finde noget andet at lave.
"Jeg har den mulighed, at jeg kan hæve min pension, og så må vi se, hvad det rækker til. Jeg håber ikke, at det kommer dertil", siger han.
I alt har Jens Arne Christensen fået lidt over 150.000 kr. for at aflive sine mink hurtigt.
"Men det er jo for længst gået til aflivningerne, dyr, der skal på frys, og regninger til revisor og advokat. Der er ingen, der har gjort noget gratis i det her", siger Jens Arne Christensen.
Selv er han er dybt frustreret over igen og igen at blive mødt med samme reaktion:
"Folk siger: ’I minkavlere kan jo sagtens. I har fået alle de milliarder’, men det passer jo ikke. Vi har ikke fået en krone af den erstatning. Vi vil gerne kunne komme videre, men vi hører ikke en ski’ fra hende Mette Frederiksen (S). I november kunne tingene ikke gå hurtigt nok, men nu er det gået helt i stå".
LÆS MINISTER RASMUS PREHNS REAKTION PÅ HISTORIEN HER
Minkerstatning ligger år ude i fremtiden
Udbetaling af erstatning til landets minkavlere kan blive en langvarig affære.
- 17. juni 2020: En nordjysk minkfarm bliver konstateret smittet med coronavirus. Farmens 11.000 dyr bliver slået ned.
- 4. november 2020: På baggrund af et notat fra Statens Serum Institut beordrer statsminister Mette Frederiksen (S), at alle landets mink skal aflives.
- 7.-8.-9. november 2020: Det er svært at finde hjælpere, da alle landets minkavlere skal aflive mink, men Jens Arne Christensen og hustruen Birthe får hjælp af venner og familie.
- 11. november 2020: Da nabofarmen er smittet med corona, må Jens Arne Christensen ikke sende sine de sidste 300 mink til pelsning, da de kan være smittede. I stedet skal de destrueres.
- 25. januar 2021: Et bredt flertal i Folketinget har besluttet, at minkavlerne skal tilkendes fuld og hel erstatning efter at være blevet lukket ned. Man forventer, at det koster statskassen omkring 18 mia. kr.
- 28. august 2021: Ministeriet er stadig i gang med de regler og bekendtgørelser, der skal til, for at arbejdet med at udmåle erstatningerne kan gå i gang. Minister vil ikke svare på, hvornår man kan gå i gang.
- 2024-2025: Når først arbejdet med at vurdere landets minkfarme er kommet i gang, tager det tre år, før arbejdet er færdigt. Det er forventningen fra Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri.
Faktaboks
Erstatningen
- Regeringen har lovet minkbranchen fuld og hel erstatning.
- Dvs. erstatning for værdierne på farmene samt for mistet fremtidig indtjening.
- Mellem 10,9 og 11,9 mia. kr. skal gå direkte til avlerne.
