Høj træpris gjorde det muligt at få en gratis drømmeskov

Indtægter fra salget af træ fra et ældre stykke nåleskov dækker mere end alle udgifter til skovning samt plantning, knusning og hegning af en ny lys og vildtvenlig drømmeskov på samme areal.

Oven i købet giver hele operationen lige omkring 10.000 kr. i overskud til skovejeren til andre tiltag i skoven - eller til helt andre fornøjelser.

Det er den situation, de nybagte landbrugs- og skovejere Tina og Kasper Ørtoft Krogh står i.

35 år gammel nobilis

For tre måneder siden købte de en ejendom med 17 hektar jord ved Ry. Ejendommen omfatter bl.a. fem hektar løvskov og en hektar nobilis, der har været klippet til pyntegrønt.

"Vi blev hurtigt enige om, at der hurtigt skulle ske noget med nobilis-arealet", fortæller Kasper Ørtoft Krogh.

"Plantningen var næsten 35 år gammel, og der var ikke meget økonomi i at blive ved med at klippe pyntegrønt i den, fordi den var over 20 meter høj og derfor skulle klippes med lift, og samtidig var det svært at bruge lift i det meget kuperede terræn, den stod på".

Et andet godt argument for at skove nobilis-træerne var, at det var en smal og ret langstrakt plantning, der tog lys og udsyn mod både nord og øst for stuehuset.

"Træerne fremstod som en mørk mur både på afstand, og når vi gik vores daglige ture i skoven", siger Tina Ørtoft Krogh.

390 kr. pr. kubikmeter

Træerne blev skovet lige inden nytår, og indtægterne er allerede gjort op, fortæller skovfoged Christoffer Nikolajsen fra Skovdyrkerne, der har stået for skovning og salg af træ og flis fra nobilis-træerne.

"Der kom 203 kubikmeter emballagetræ plus flis ud af skovningen. Træet er solgt for 390 kr. pr. kubikmeter eller i alt 80.000 kr. Dertil kommer værdien af flis, der var på cirka 15.000 kr. Fratrukket udgifter til skovning blev der derfor cirka 70.000 kr. netto til Tina og Kasper", fortæller Christoffer Nikolajsen.

Fra de 70.000 kr. skal trækkes udgifter til genplantning af arealet, der løber op i knap 30.000 kr., samt udgifter til knusning af stød og grene inden plantning og en efterfølgende hegning af arealet, der skal beskytte mod vildtskader.

Summa summarum bliver der efter hele operationen med skovning, plantning, knusning og hegning omkring 10.000 kr. i overskud til Tina og Kasper Ørtoft Krogh.

I ugerne efter træet blev solgt, faldt træprisen med omkring 10 kr. pr. kubikmeter, men også med det prisfald ville der have været et pænt overskud.

Det er planen, at det skovede areal skal plantes med løvfældende buske og træer. Hovedtræet bliver bøg, som skal suppleres med andre arter, så det aflange areals mange meter randzone bliver et syn med skiftende farver på blomster og blade og med bær og nødder til dyrene. Det bliver arter som spidsløn, rødeg, hyld, hassel og rose.

"Kasper har netop taget jagttegn, så det er meningen, at han skal gå på jagt, og vi nyder dyrelivet meget, når vi går vores daglige ture i skoven. Derfor er det vigtigt for os at plante noget, der er med til at øge dyrelivet", siger Tina Ørtoft Krogh.

Juletræer afvikles

Det er i det hele taget planen, at ejendommen skal have mere fokus på herlighedsværdi, jagt, dyreliv og familievenlighed. Den næste opgave bliver at afvikle 3,5 hektar med juletræer over tre-fire år. Arealet skal lægges ud til vildtremiser, holme, stier og måske lidt hestefold.

"Der er virkelig mange muligheder her. Det er en meget fin ejendom med et nyere velbygget stuehus med gulvvarme, som vi dog renoverer indvendigt", fortæller Kasper, der er uddannet murer og derfor ved, hvad han taler om.

Forandringen af både hus og den tilhørende jord sker som noget helt specielt med samtykke fra den tidligere ejer, som bliver orienteret og taget med på råd, før de forskellige forandringer besluttes.

"Vi er meget glade for, at vi fik lov til at købe ejendommen, som vi faktisk havde kikket på og drømt om i over 15 år, når vi kørte forbi på landevejen".

"Den tidligere ejer havde boet her i 17 år, og han havde håndplantet mange af træerne. Den erfaring, han har med jorden, og det kendskab, han har til alle hjørner af ejendommen, synes vi, det er godt at kende, inden vi beslutter, at noget skal ændres", siger Tina Ørtoft Krogh.