Høj vandstand og oversvømmelser vil blive et markant større problem i fremtiden

Flere steder kan høj vandstand true over 100 gange årligt i fremtiden. Der er brug for at forebygge oversvømmelser bedre og bredere, lyder det blandt andet fra L&F-formand Søren Søndergaard.

Ifølge DMI kan dette århundrede byde på langt flere tilfælde af højvande og tilmed oversvømmelser langs de danske kyster end i dag. 

Det skriver DMI, der har opdateret sit klimaatlas, der kigger på fremtidens klima.

Meldingen lyder, at fortsætter udledning af drivhusgasser som nu, vil der uundgåeligt komme langt flere varsler om vand over kritisk niveau i Danmark.

I dag varsles der typisk for faretruende højvande mellem nul og to gange om året de fleste steder langs kysten. De nye tal viser, at det fremover kan stige til over 100 varslinger årligt.

"Nogle steder i landet vil det nuværende varslingsniveau overskrides mere end 100 gange om året i slutningen af århundredet, hvis den globale udledning af drivhusgasser fortsat er høj - det svarer til, at der i dagens Danmark er områder, hvor beredskaber og boligejere vil blive varslet mere end hver fjerde dag året rundt," siger Mark Payne, der er klimaforsker og faglig leder af Klimaatlas på DMI i en pressemeddelelse.

Det stiller krav om langt bedre forebyggelse og sikring mod oversvømmelser i flere lokalområder. 

Sådan lyder det fra Søren Søndergaard, formand for Landbrug & Fødevarer, der har skrevet et debatindlæg bragt i Jyllandsposten sammen med Stephanie Lose, formand for Danske Regioner. 

"Hvis vi skal beskytte vores boliger, fødevareproduktion og natur mod oversvømmelser, kræver det en samlet plan, der gør op med snævre myndighedsrammer, svage finansieringsmuligheder og planlægning, der ikke tager højde for vandets kredsløb", skriver de.

Ser frem mod politiske forhandlinger

Søren Søndergaard og Stephanie Loses indvendinger går især på, at klimasikring ikke kun må være den enkelte lodsejers problem - eller kommunes. For vandet følger ikke kommunegrænserne, og der er brug for en national plan, der angriber udfordringen med stigende vandmasser mere regionalt. 

I dag har kommunerne myndighedsopgaven i forhold til klimatilpasning, men regeringen er på vej med en ny national plan for klimatilpasning. Der vil ifølge planerne blive indkaldt til politiske forhandlinger om en samlet national plan i løbet af i år.

De to skribenter henviser blandt andet til, at puljen til multifunktionel jordfordeling er et godt middel til både at finde løsninger på oversvømmelsestruslen samtidig med at det gavner på en række andre områder som CO2-udledning og biodiversitet.

"En række tværgående projekter er allerede godt i gang. Lodsejere finder frivilligt og i fællesskab frem til nye muligheder for arealanvendelse, der muliggør fx tilbageholdelse af vand og udtagning af lavbundsjorde. Men også her er det afgørende at understrege, at jordfordeling som klimatilpasning fungerer bedst, når det sker ud fra en prioritering af indsatsen i samlede vandoplande og på tværs af kommunegrænser".

Det er især kystområderne i det sydlige Kattegat og Lillebælt, som vil kunne komme til at opleve, at vandet hyppigt overstiger det kritiske niveau.

På Fyn ved Lillebælt kan det ske 120 gange om året. Det svarer til hver tredje dag.

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle