Høje renter på statens hjælpe-lån spænder ben for families fremtid

Med den rente og vilkår forstår vi godt, at det ikke bliver brugt mere. Det er håbløst«.

Så klart betegner Jens-Carl Hansen og Rasmus Hansen, ejere af mælkebedriften Størsbølgård I/S, den statslige hjælpepulje til investeringer kaldet Dansk Landbrugskapital (DLK).

For lånet, der skulle være en hjælp til investeringer i landbruget, kommer med så stramme betingelser, at det reelt ikke er en mulighed, mener familien.

Det efterlader familien i en svær situation - for et helt nødvendigt byggeri, der skal sikre bedriften til fjerde generation, risikerer at måtte droppes.

Som LandbrugsAvisen skrev i sidste uge, har Dansk Landbrugskapital kun fået en femtedel af sin låneramme på en milliard kroner lånt ud.

Størsbølgård er en af de bedrifter, som DLK har givet lånetilbud til. Men familien forventer ikke at gøre brug af det.

Fem banker har været positive over for familiens projekt til 20 mio. kr., der skal bringe antallet af køer op på 1.000 med moderne stalde og malkeanlæg i Bramming.

2Alle siger, at det ser godt ud. Men de vil have Dansk Landbrugskapital og Vækstfonden med i løsningen", siger Rasmus Hansen.

Rente på 10,5 procent

Et møde i banken sidste år lagde familiens byggeplaner i skuffen.

"Pludselig meldte Vækstfonden, at der skulle ske generationsskifte nu - og ikke, som vi har planlagt, om fire-fem år. Vi var totalt uforberedte. De satte bare vilkårene", forklarer 63-årige Jens-Carl Hansen.

Kravet var samtidig, at han skulle lade penge stå i virksomheden uden rente og først få penge ud senere.

Familien takkede nej på stedet. Det skyldtes især rentesatsen. Af de 20 mio. kroner skulle næsten halvdelen finansieres i DLK som ansvarligt lån. Her er rentesatsen 10,5 pct. og løbetiden 8 år.

"Budgetterne ser fornuftige ud, men det bliver for sårbart, når DLK skal være med. Mit mål med projektet var, at nulpunktet skulle falde. Men hvis DLK skal med, vil nulpunktet stige", forklarer Rasmus Hansen.

Byg eller slid ned

Familien indledte byggeprojektet i 2015 med en stald til 188 køer. Tanken er, at de 20 mio. kr. skal øge antallet af køer til 1.000 - og erstatte de nuværende stalde og malkeanlæg fra 1978.

Samtidig skal køerne på de to ejendomme rykkes sammen, så der kan malkes mere rationelt.

Byggeplanerne blev udskudt, da Endrup Mejeri måtte lukke i 2017. En lukning, der endte med at koste familien 3-4 mio. kr.

Størsbølgård har tilsagn om 2 mio. kr. i moderniseringsstøtte, men de skal bruges i 2020.

Jens-Carl Hansen ser ikke længere en farbar vej frem.

"Det er håbløst", siger han.

"Enten skal vi have gang i det projekt, eller også skal vi nedslide. Så vil der ikke være køer her om fem-ti år", fortæller Jens-Carl Hansen, der er tynget af udsigterne for gårdens fremtid.

"Hvis de vil have pengene ud at arbejde, må de halvere renten og fordoble afbetalingstiden", mener han om DLKs vilkår.

Rasmus Hansen tror stadig på planerne - men vil en anden vej.

"Jeg tror, vi skal have en investor ind over i stedet. Jeg vil gerne give 6 procent i rente og afgive en ejerandel. Det kan godt hænge sammen", siger han.

Størsbølgård I/S

• 1978: I 1978 overtager Jens-Carl Kirkegaard Hansen Størsbølgård sammen med sin bror. Samtidig bygges de nuværende kvægstalde på gården.
• 2010: Rasmus Vestergaard Hansen træder ind i I/S med sin far. Bedriften leverer til Endrup Andelsmejeri, der ligger få kilometer væk.
• 2015: Størsbølgård bygger første del af stort projekt til i alt 700 køer - nemlig stald med 188 sengebåse. Familien har fået moderniseringsstøtte til projektet. Samtidig købes en naboejendom.
• 2017: Andelsmejeriet i Endrup, som Størsbølgård har leveret til, må lukke. De fleste andelshavere af de 12 leverandører fortsætter hos Arla Foods i stedet.
• 2019: Familien forhandler med hele fem banker om at realisere resten af byggeprojektet. Alle steder er der krav om Dansk Landbrugskapital - og generationsskifte. 
• 2020: Moderniseringsstøtte på 2 mio. kr. til byggeriet udløber ved årsskiftet. Familien søger efter andre veje til at realisere projektet, der skal sikre bedriften på lang sigt.