Det kan være fristende at slippe for at afhorne kalve ved at gå all-in ved brug af sæd fra pollede tyre i besætningen.
Men økonomisk set kan det ikke betale sig, med mindre den pollede tyr har et NTM (Nordic Total Merit, nordisk avlsmål målrettet mælkeproduktionen), som matcher de tyre, man alternativt ville vælge.
Det mener Ruth Bønløkke Davis og Anders Fogh, Seges, som har regnet på økonomien i hornløshed.
Da en afhorning koster ca. 50 kr. pr. kalv inklusive arbejdstid er besparelsen ved hornløshed for lille til at kompensere for et eventuelt lavere NTM-værdi, mener de.
Vær strategisk
Der kan selvfølgelig være andre grunde end økonomi til at vælge pollede tyre. Aktuelt bærer 10 pct. af de anvendte tyre genet for polledhed, især indenfor racerne RDM og holstein.
Pollede tyre er enten heterozygote eller homozygote, hvor sidstnævnte bærer genet for polledhed i dobbelt dosis.
»Indenfor de heterozygote tyre er det avlsmæssige niveau omtrent det samme som for hornede tyre, så disse tyre er især interessante, når man skeler til økonomien«, mener Ruth Bønløkke Davis.
Anderledes stiller det sig med de homozygotiske tyre, som halter bagefter på avlsværdi.
Derfor anbefaler Ruth Bønløkke Davis og Anders Fogh, at man bruger heterozygote tyre på køer, som ikke bærer gener for polledhed, fordi halvdelen af de fødte kalve vil blive pollede.
»Herved får man spredt egenskaben polledhed i besætningen samtidig med, at man bevarer avlsfremgangen«, konkluderer Ruth Bønløkke Davis.
Bruger man homozygote tyre, som bærer genet i dobbelt dosis, vil alle kalve blive pollede.
Er køerne bærer af de pollede gener, kan man godt bruge hornede tyre, da halvdelen af kalvene alligevel fødes pollede.
Faktaboks
Husk at indberette
- Pollede dyr skal indberettes i DMS på ko-kortet.
- Det er muligt at trække en liste med ’hornstatus’, som kan bruges ved afhorning for at se hvilke dyr, man skal være opmærksom på.
Kommentarer