Høst af våd vårbyg rammer udbyttet: Mister op til 20 procent af avlen

De sidste 14 dages vand har gjort Torben Pedersen lidt sur og tvær, men han vil alligevel ikke klage over mængden af regn.

Med en dårlig start på høsten, ser 42-årige Torben Pedersen mere lyst på resten af de 60 hektar vårbyg.

I sin røde Massey Ferguson gik han i gang med at høste afgrøden den 4. august, men efter blot to dage begyndte regnen, og det er nu gået ud over udbyttet.

"Sådan som det kører nu, er det ved at være godt igen, men vi mister nok mellem 15 og 20 procent af avlen, fordi stråene er knækket på grund af regnen. Vi har høstet rigtig meget med 20-25 procent vand", fortæller Torben Pedersen.

Han har haft Østergaard ved Grindsted siden 2003, da han overtog gården efter sine forældre. Ud over vårbyg, som dyrkes til malt, dyrker han også kartofler. Alt bliver solgt videre.

Vil ikke klage

For en uges tid siden lå 60 procent af vårbyggen allerede ned på sandjorden JB 1-3, men en udsigt til mere regn fik Torben Pedersen til at klippe nogle hektar af.

"Det sidste, vi høstede i går, lå på 16 procent vand, og det havde jeg ikke regnet med. Forrige fredag lå den på 30 procent, og der høstede vi halvandet læs i panik, fordi de meldte om mere dårligt vejr. Så må vi tørre og håbe på, kvaliteten stadig er god", siger han.

Dog har noget af vårbyggen også lagt sig oven på hinanden, og selvom det giver to-tre procent højere vandindhold, har mejetærskeren fået det meste af vårbyggen med. Et gæt på udbyttet er mellem seks og syv ton pr. hektar.

"Man går da og er lidt sur og tvær, men en halv time fra mig havde de fået 82 mm regn hen over en eftermiddag. Så vi skal da ikke klage over at få 50 mm over fire døgn", lyder det.

Foreløbig mangler han cirka 65 hektar vårbyg, som blandt andet hans lillebror skal hjælpe med at få hjem.

"Selve kornhøsten har vi ikke meget tilbage af, og vi er færdige næste uge, hvis vi kører hele onsdag og torsdag".

Med de indsendte fotos deltager Mads Ladegaard i konkurrencen 'Skyd Høsten Bedst' .

Skyd Høsten er et samarbejde med Gjensidige. Tjek din høstsikkerhed og vær med i lodtrækningen om en super sej DJI Mavic Air drone til en værdi af 7850 kr.: www.landbrugsliv.dk

Faktaboks

Sådan gør du

Skyd høsten bedst:

Send dit mest skæve, underfundige, flotte, hyggelige eller stemningsfyldte billede ind.

Hver uge kåres en ugevinder, der vinder en skyd-høsten-lagkage. Alle disse billeder deltager i konkurrencen om hovedpræmien, der er en høstfest til en værdi af 25.000 kr.

Blandt alle yderligere indsendere trækkes lod om en iPad WiFi 32GB til værdi 2.280 kr. samt 5 x 1 valgfrit årsabonnoment på Mark, Kvæg, Svin, Kødkvæg eller TraktorTech, værdi op til 1.114 kr.

Skyd bedste video:

Skyd bedste høstvideo og vind et GoPro Hero6 kamera, værdi 2.590 kr.

Du kan deltage i alle konkurrencerne her:

www.landbrugsavisen.dk/skyd-2019

Emneord

Skyd Høsten 2019

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle