Høsten inspirerer små landmandsspirer til "mageløs leg"

Når man er født ind i en landmandsfamilie, er det ikke svært at finde på noget at lege.

På Grødekær ved Næstved på Sjælland, er de netop blevet færdige med at høste. 

Gården ejes af Hans Jørgen Andersen og han kone Brita, og drives som et deltids planteavlsbrug på ca. 110 hektar dyrket areal, med byg, hvede, raps og sukkerroer. 

Parret har begge en landbrugsfaglig uddannelse og driver gården samme med deres datter Helga på 20 år.

Når det er høst tid, får parret som regel besøg af familiens børn, som kommer og ser til at tingene bliver gjort rigtigt. Særligt tvillingerne Bertel og Terkel på knap fire år, syntes at det er spændende at være med. Så kommer de med op og køre i mejetærskeren, en Case IH 2188, og suger samtidig inspiration til legeværelset.

"Tvillingerne Bertel og Terkel på knap fire år, tilhører min hustrus niece og hendes mand, der selv driver et nærliggende stort økologisk kvægbrug. De har tre ældre brødre, men det er især tvillingerne og deres to år ældre bror Holger, som står for det landbrugsfaglige i legeværelset. Holger er naturligvis forvalteren og sætter de to små i arbejde", fortæller Hans Jørgen Andersen til Landbrugsavisen.dk

Og inspiration mangler de, ifølge Hans Jørgen Andersen, aldrig og deres basis maskinsæt er da også til den gode side.

"Så skal græsset lægges og der skal snittes og der skal dækkes og der skal ringes til maskinstationen og det truer med regn, så halmen skal hjem i en fart og der skal lægges slanger ud til gyllen og mejetærskeren bliver tanket af i farten for at spare tid osv. osv. Det er faktisk mageløst", fortæller Hans Jørgen Andersen.

Om selve udbyttet af årets høst, oplyser han at resultatet er forholdsvis tilfredsstillende.

"Raps blev dette års skuffelse med 3,8 ton pr. hektar. Det skyldes nok især svampeangreb," oplyser Hans Jørgen Andersen og fortsætter:

"Udfordringen har i år, som så ofte før, været vejret og vejrudsigterne. Når vejrprofeterne lover ”hver anden dags vejr”, så går alarmen hos de fleste landmænd, og mange husker måske 1978, 1987 og 2011 og der har sikkert været flere, lidt afhængig af landsdel", fortæller Hans Jørgen Andersen. 

Rapsen leveres direkte i høst og en fjerdedel af kornet leveres også i høst, mens resten bliver tørret og lagret hjemme. Derfor er det endelige kornudbytte ikke opgjort på nuværende tidspunkt.

"Det ligner en middelhøst i hvede og noget over middel i byg. Roerne ser ok ud", fortæller Hans Jørgen Andersen og oplyser at rapsen er høstet tør og kornet er høstet med en vandprocent på 15-18  procent.

Hans Jørgen Andersen deltager i Skyd høsten bedst. Her kan han både vinde en høstlagkage til hele høstholdet samt hovedpræmien, i form af en høstfest til en værdi af 25.000 kr. Vil du også deltage Skyd høsten? Så klik her.

Skyd Høsten er et samarbejde med Gjensidige. Tjek din høstsikkerhed og vær med i lodtrækingen om en super sej DJI Phantom 3 Advanced drone til en værdi af 6000 kr: www.gjensidige.dk/landbrugsliv

 

 

 

Faktaboks

Skyd høsten først

Alle afgrøder er blevet høstet.

Skyd høsten bedst

Send dit mest skæve, underfundige, flotte, hyggelige eller stemningsfyldte billede ind.

Hver uge kåres en ugevinder, der vinder en skyd-høsten-lagkage. Alle disse billeder deltager i konkurrencen om hovedpræmien, der er en høstfest til en værdi af 25.000 kr.

Blandt alle indsendere af henholdsvis fotos af frugt og grønt samt alle yderligere trækkes lod om to iPad mini til værdi 2.999 kr.

Skyd bedste høstvideo

Indsend din høstvideo og vind en iPhone SE, værdi 3.699 kr.

Du kan deltage i alle konkurrencerne her.

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle