Høstvilkår tog toppen af fornøjelsen

Fra bestyrelsens beretning ved Landøkonomisk Selskabs generalforsamling

Høsten 2017 har været første år, hvor vi har haft Landbrugspakkens fulde kvælstofnormer, ingen fradrag i det såkaldte økonomiske optimum. Det er stadigvæk ikke nødvendigvis det helt optimale, hvis man som vi her på egnen ligger over landsgennemsnittet, men det er da en forbedring.

Afgrøderne til dette års høst var enten etableret godt i 2016 og var efterfuldt af et langt frostfrit efterår samt en mild og tør vinter eller etableret her i foråret under gode forhold, og på Sjælland var vandforsyningen god. På Lolland-Falster var det muligvis koldt i foråret, som har givet udbytte-begrænsninger navnlig i raps, men om helhed har vi i Danmark nok oplevet den største høst nogensinde.

Bøvlet høst

Hvad der imidlertid har taget toppen af fornøjelsen, var høstvilkårene. Navnlig de tidligst modnede frø – hvidkløver og engrapgræs - var udfordrende, ligesom det sidste – rajgræs – var bøvlet. Selve raps- og kornhøsten var vidt forskellig – for nogle forholdsvis overkommelig, mens den for andre næsten var katastrofal med decideret tab af høst. Ved Glumsø står der stadig 30 ha byg, og i Nordjylland – i Himmerland - er det også meget, meget slemt. Men vi efterlades med et hovedindtryk af en stor høst med forbedret proteinindhold. Sukkerroer er ved at blive taget op under vanskelige forhold, og udbytterne er, som for vinterraps, generelt lidt skuffende.

Ikke nok med vanskelige høstforhold, men det regnfulde vejr fortsatte, så raps- og korn-såning har været særdeles vanskelig. Der er måske kun nået 70 pct. af planlagt og i tvivlsomt såbed, der så oven i købet oftest fik monsterregn lige efter såning.

På trods af lokal – og lokal gående ned til Warszawa, Bremen, Amsterdam, Nordfrankrig - oplevelse af vanskelig høst og visse steder skuffende udbytter er verdensbalancen for hvede stadig i favør af køberne – for store lagre – og priserne er derfor sløje.

Tilbagegang

Vi deltager i forskellige sammenhænge med andre. Mest fylder vores repræsentation i Østlige Øers Landboforeninger. I det sidste år har kvælstofdebatten, herunder den banebrydende rapport om Karrebæk Fjord, været fremført, som påpeger, at kvælstoffet kun har begrænset skadevirkning i vandmiljøet grundet årsvariation.

Østlige Øers Landboforeninger var desuden arnestedet for en sønderlemmende kritik af Nykredit-børsnoteringen, der var medvirkende til, at børsnoteringen blev skrinlagt. Fælles for alle landbo- og familielandbrugs-foreninger er medlemstilbagegangen og L&Fs ambition er at holde sig over 50 pct. medlemsopbakning. Der var 39.551, der afleverede EB-ansøgning, så organisationsgraden er ca. 55 pct. Truende kontingentstigninger, som er varslet til næste år af L&F, og mere af de upopulære 2-kroner pr. ha kan give bagslag og medlemsfrafald og muligvis nettoreducere kontingentindtægterne til nul, hvis medlemsfrafaldet bliver stort.

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle