Halløjsa - er det nu os, der er klimatosser?

Vinder de røde eller de blå, lyder det forsimplet om valgkampen. Men alligevel slås de fleste mere om at være grønne end røde og blå.

Måske er det alle de klimatossers skyld«.

Med disse vrede ord forklarede Pia Kjærsgaard, der lidt endnu er formand for Folketinget, Dansk Folkepartis massive nederlag ved Europavalget sidste weekend. Og selv om hun sidenhen prøvede af affeje bemærkningen som en spøg, er der vist ikke meget tvivl om, at den der klimasag ikke er nogen hjertesag for det parti, der indtil på torsdag er Danmarks næststørste.

»Det her valg har drejet sig om klima, klima, klima, og det er det jo ikke«, uddybede hun i TV2. »Vi har det jo som sag - det skal man have, og det har alle partier - men det er jo ikke topprioriteret for os«.

Alt efter temperament kan man på den baggrund sige, at debatten er kørt af sporet i et kapløb om at komme med flest grønne løfter. Eller tværtimod, at Folkepartiet i den grad har mistet forbindelsen til... folket. Adskillige undersøgelser viser i hvert fald, at de fleste danskere peger på klimaet som valgets vigtigste. Aspectos undersøgelse for LandbrugsAvisen viser i ugens avis det samme - også landmænd nævner klimaet som hovedtema.

Et meget lille land...

Partiformand Thulesen Dahl fik på linje med sine kolleger i stort set alle andre partier travlt med at rette ind. På linje med f.eks. Liberal Alliance er også for ham løsningen mere forskning. Hvis dansk forskning i skibsmotorer gør dem lidt renere, virker det langt bedre end alle mulige tiltag, der gør livet herhjemme trælsere, lød argumentet.

Sagligt set er det naturligvis rigtigt. Danmark er et meget, meget lille land. Vi udgør mindre end en tusindedel af verdens befolkning. Vores areal - hvis man ser bort fra Grønland - er en 5.000del af hele verdens. Den danske skibsfart udleder stort set lige så meget CO2 som hele Danmark. At plante lidt skov eller tage bussen ned til bageren batter ikke meget i det spil.

...der vil gøre noget...

Men den slags argumenter bider ikke. Der er i store dele af den danske befolkning - og i øvrigt i hele den vestlige verdens - et ønske om handling. Specielt unge er reelt bekymrede, og så er det ikke nok at tale om lidt flere penge af til forskning i skibsmotorer. Ligesom man i en økonomisk krise er parat til afsavn for at skaffe arbejdspladser, gælder det nu i forhold til miljøet. Det er denne krisebevidsthed, der nu er brudt ud i lys lue og kræver et politisk svar.

...og landbruget er med

Klimakrisen har skabt nogle meget bemærkelsesværdige alliancer. Store, globale virksomheder stiller de samme krav som aktionerende folkeskole-elever. Det er alle os midt i mellem, der tøver.

Men landbruget tøver ikke. Længe før det hele eksploderede i valgkampen, spillede både L&F og de store andelsselskaber ud med klimaplaner, omfattende alt fra selskabernes supply chain til, hvad den enkelte landmand kan gøre på sin bedrift.

I denne uge kom L&F så, sammen med DTU, Siemens og Aarhus Universitet (man for ikke så længe siden skældte ud på), med et gennemarbejdet teknologisk udspil om at omdanne halm til flybrændstof. Nuvel - det er en langsigtet løsning, ikke så konkret som når Arla udskifter youghurt-bægerne af plast. Det vil tage både år og adskillige hundrede forskningsmillioner at gøre til virkelighed - men det viser retningen. Og det placerer faktisk landbruget godt og grundigt blandt klimatosserne - nok ikke det værste sted at være lige nu.

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle