Potentialet er i høj grad til stede. Men metoder og teknologier skal videreudvikles for, at Danmark for alvor kan realisere potentialet i høste energi ud af halm. Det er konklusionen i en ny rapport, som Seges Innovation har udarbejdet i samarbejde Aarhus Universitet og Teknologisk Institut for Energistyrelsen.
Danske landmænd er en del af løsningen på energikrisen, men det haster med at få gjort det effektivt og rentabelt at udvinde mere biogas fra landbrugets restprodukter som halm, skriver Seges Innovation i en pressemeddelelse og henviser til en ny rapport udarbejdet for Energistyrelsen.
- Der findes fortsat uudnyttede ressourcer i landbruget i form af blandt andet gylle, dybstrøelse, halm og andre planterester. Men der er behov for, at der sker en markant teknologisk udvikling, hvis halmen skal udnyttes til biogasproduktion i stor stil, udtaler Lars Villadsgaard Toft, Bioøkonomichef i Seges Innovation i meddelelsen.
- Det ser jeg som en bunden opgave, hvis landbruget skal nå sine ambitiøse klimamålsætninger, samtidig med at vi får udfaset naturgas og dermed bliver selvforsynende med grøn energi, understreger han.
Halm og biogas
- I 2022 satte den danske biogasproduktion rekord så mere end en tredjedel af den gas, der bruges i dag, udvundet af gylle og andre restprodukter fra landbrug, industri og private husholdninger.
- Produktionen svarer til forbruget i mere end 300.000 husstande. I 2022 fortrængte dansk biogas russisk gas til en værdi af mere end fem milliarder kroner.
- Ifølge Energistyrelsens Klimafremskrivning vil naturgas være udfaset senest i 2034 og erstattet af 100 procent grøn gas. Denne udvikling kræver intensiv udvikling i biogasbranchen, også for at sikre en bæredygtig løsning for de landmænd, der leverer biomassen.
Store udfordringer
Lars Villadsgaard Toft leder et specialiseret team af biogas-eksperter i Seges Innovation. Afdelingen rådgiver blandt andet om drift om optimering af biogasprocessen. Medforfatter af rapporten til Energistyrelsen, Kurt Hjort-Gregersen, Seniorspecialist i Teknologisk Institut, bekræfter halmens potentiale:
- Halm er en stor og oplagt ressource for fremtidens biogasproduktion. Men der er fortsat en række udfordringer, som vi skal have løst i forhold til håndtering, gasudbytte og næringsstofudnyttelsen i den afgassede gylle, siger Kurt Hjort-Gregersen.
En af udfordringerne er, at den afgassede biomasse, som landmanden får tilbage, er et dårligere gødningsprodukt på grund af en begrænset omsætning af særligt halmen.
Derfor vil det typisk være nødvendigt at efterbehandle den afgassede biomasse – for eksempel ved at separere fast tørstof fra og anvende det i et pyrolyseanlæg. Derved produceres biokul, som kan spredes på marker og sikre jordforbedring. Samtidig lagrer det kulstof, hvorved der skabes negative emissioner.
Derudover kan effektiv forbehandling af halmen også give en bedre omsætning og dermed et bedre gødningsprodukt.
Ensilering en løsning
Ensilering af halmen har blandt vist sig at være en effektiv måde til at forbedre omsætning af halm i biogasanlæggene:
- Ensilering af halm har et betydeligt potentiale som biologisk forbehandling af halm til biogasproduktion, da ensileringen kan give et lidt højere metan-potentiale, gøre halmen mindre vandskyende samt reducere tabet af energi ved lagring af våd halm, fortæller Søren Ugilt Larsen, seniorspecialist i Teknologisk Institut, og uddyber:
- Samlet høst og ensilering af halm og efterafgrøder er en anden oplagt mulighed for at få biomasse til biogasproduktionen. Der kan opnås et højere udbytte pr. ha, når de to biomasser høstes samlet, og halmen kan opsuge saften fra efterafgrøderne, så der undgås saftafløb. Og endelig forbedrer efterafgrøderne ensileringen af halmen, så der opnås større metan-udbytte.
