Halmdyrkere i chok: Projekt med 100.000 ton halm sat i bero

Projekt, der skulle aftage yderligere 100.000 ton halm sat i bero. Der mangler afklaring om tilskud.

Fjernvarme Fyn har de sidste par år forberedt et større projekt, hvor øget halmanvendelse fra 2019 skulle fortrænge en del af kullet og dermed gøre både el- og varmeproduktionen grønnere på kraftværket i Odense. Et projekt, der skulle aftage yderligere 100.000 ton halm fra danske landmænd. Manglende afklaring af de fremtidige rammer betyder imidlertid, at Fjernvarme Fyn må sætte projektet i bero. Det skriver de i et brev til deres halmleverandører.
 

Tilsagn om støtte

Det er dyrere at fyre med halm end med kul. Derfor får alle biomassefyrede elproduktionsanlæg i dag støtte i form af et tillæg til elprisen på 15 øre/kWh.

Foruden denne generelle støtteordning findes der en særlig ordning kaldet ”VE til proces”, der skal kompensere procesvarmekunderne, for Fjernvarme Fyns vedkommende gartnerne, for meromkostningerne ved omlægning til grøn energi. Fjernvarme Fyn har søgt, og fået tilsagn, om støtte fra denne ordning.

Afklaring af rammerne har lange udsigter

Men Fjernvarme Fyn mangler afklaring af de fremtidige rammer. Den gældende EU-godkendelse af regler for det generelle elproduktionstilskud til halmfyrede anlæg indebærer således, at dette kun kan gives, hvis anlægget (projektet) ikke samtidig opnår anden form for støtte. For Fjernvarme Fyns projekt betyder det, at den generelle støtte til elproduktion ikke kan garanteres, hvis projektet modtager VE til procestilskuddet. Det gælder også, selvom VE procestilskuddet går ubeskåret til gartnere, der aftager varme fra Fjernvarme Fyn.

”Der har været en intensiv dialog med Energistyrelsen den seneste tid, men da der ikke var en løsning i sigte, før et kommende energiforlig (som også skal EU-godkendes) har vi valgt ikke at gennemføre projektet på nuværende tidspunkt”, forklarer direktør Jan Strømvik Fjernvarme Fyn.

EU-godkendelsen af den gældende støtteordning for elproduktionstilskud udløber i april 2019. En ny EU-godkendelse kan først behandles, når de fremtidige rammer fastlægges i det kommende energiforlig, som nu er udskudt til 2018. Derfor har det lange udsigter at få klarlagt rammerne.

Fjernvarme Fyn har derfor måtte træffe den ærgerlige beslutning at sætte projektet i bero og fortsætte med ren kulfyring.

Ærgerlig halmformand

Hans Stougaard, formand for Danske Halmleverandører ærgrer sig gul og grøn og blå over, at projektet er sat i bero, og er nærmest i chok over, at det kunne komme så vidt. Men han glæder sig over, at projektet ikke er smidt i skraldespanden.

”Mandag morgen vil jeg kontakte minister Lars Chr. Lilleholt og borgmesteren for Odense Kommune. Det handler jo også om, hvor vidt de vil være sorte eller grønne”, siger han.

Hans Stougaard glæder sig over, at samarbejdet med politikerne har været godt, og de har set positivt på problemstillingen.

Vi vil kontakte ministeren og Odense Kommune. Skal de have kul og være sort eller vil de være grønne. Har haft fantastisk samarbejde og har det stadig. Vil promte tage kontakt til ministeren. Han har været positiv. Vi har ikke opgivet.

Og Hans Stougaard har absolut ikke opgivet at projektet bliver til noget en gang.

”Jeg tror at Fjernvarme Fyn har gjort, hvad de kunne. Det er min opfattelse. De skal have de garantier så de kan få det til at løbe rundt. Sådan er politik. Det skal hænge sammen”, siger han.

Seneste videoer

Se alle

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle