Handelsselskab og storlandmand køber slagteri ud af økoselskab

Organic Pork har nu kun to ejere. Det skal hjælpe den fremtidige vækst.

Slagteriet Danepork er blevet købt ud af selskabet Organic Pork A/S. Køberne er de to øvrige ejere af selskabet, handelsvirksomheden Tamaco Holding og Bertel Hestbjerg Holding A/S.

Planerne er i de kommende år at udvide Organic Porks afsætning, der især herhjemme går til Coop, via blandt andet konceptet Poppelgris, som Bertel Hestbjerg står bag.

Ud over storproducentens grise, leverer fire andre økologer også til Organic Pork.

"Vi forventer ikke, at der vil ske store ændringer i forhold til vores kundemix eller afsætning. Der fortsætter vi, som vi har gjort de sidste tre år", forklarer adm .direktør i Tamaco og også i Organic Pork, Karsten Deibjerg.

"Men vi har da planer for fremtiden. Vi vil da gerne udvikle det yderligere. Men vi har også et marked, vhor der efter nogle flotte og gode rå med mangel på økologisk svinekød, nu er nok af det i Europa. Vi mærker, at det er blevet mere konkurrencepræget. Derfor tager vi en kontrolleret vækst i steps".

Danepork udvidede sidste år sit slagteri kraftigt. Men som led i Daneporks udtræden skifter slagtningen af de økologiske grise fra Daneporks slagteri til Hvidebæk Slagteri på Sjælland. Ifølge Karsten Deibjerg slagter Organic Pork mellem 500 og 700 grise ugentligt.

Ud over Organic Pork har Tamaco og Karsten Deibjerg også samarbejder om økologisk kød på kreatursiden. Her hjælper Tamaco Coop og Thise med det praktiske i konceptet Thise & Ko.

Opdateret kl. 13.11 med kommentar fra Karsten Deibjerg.

Seneste videoer

Se alle

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle