Har lige købt stor svinebedrift: Forventer bedre priser senere på året

Morten Schnack og hans partnere ekspanderede i december inden yderligere prisfald på svin. Han tror på, at andre europæiske svineproducenter bukker under før de danske – til gavn for svinepriserne på længere sigt

I december købte Morten Schnack og familien Vinderslev via selskabet Møgelholt A/S Hurup Vestergaard, som var udbudt til 98 millioner kroner. Siden ejendommen med svineproduktion blev handlet, er en historisk lav svinenotering blevet presset yderligere ned og er nu på sit laveste niveau siden 2010 med en aktuel afregning på 8,10 kroner per kilo svinekød.

Morten Schnack, medejer i Møgelholt A/S, siger til Nordjyske, at han forventer, at ”nogen må dreje nøglen om” som konsekvens af de lave priser – også i Danmark. Han tror dog, at flere utidssvarende landbrug i Tyskland, Polen og Holland vil lukke ned og dermed mindske udbuddet. Derefter vil priserne rette sig først på smågrisene og derfra videre til slagtesvin.

”Vi forventer, at kødpriserne for alvor stiger i 2. og 3. kvartal. Så vil der blive stor efterspørgsel på smågrise, og priserne vil rette sig. Det er selvfølgelig sjovest at drive en virksomhed, hvor det går godt, men priserne går altid op og ned i vores branche. Sådan er det jo. Jeg så gerne, at svinenoteringen relativt hurtigt steg med tre-fire kroner på slagtesvin. Det tror jeg også vil ske her i løbet af 2022”, siger Morten Schnack til Nordjyske.

De lave priser på svinekød skyldes udbrud af afrikansk svinepest i Tyskland og nu også Italien, der tvinger landmændene til at afsætte deres svinekød i EU, hvilket dumper priserne. Samtidig har Kina, der ikke importerer kød fra lande, der er ramt af svinepest, igen fået gang i den lokale produktion efter svære år på grund af netop svinepest. Det giver et overudbud af svinekød i EU.

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle