Har vi det landbrug som vi reelt ønsker?

Af Bertel Hestbjerg, økologisk griseproducent

Økologisk Landsforening kommer, sammen med andre grønne organisationer, via rapporten ”Fra foder til føde” med et bud på, hvordan landbruget skal omstilles, hvis politiske visioner om levende natur, stor biodiversitet, liv i vandløb, fjorde og hav og et klima, der ikke løber helt løbsk, skal imødekommes.

Rapporten har ført til, at flere landmænd og landmandsejede virksomheder som DLG, Arla og Friland har meldt sig ud af foreningen.

Og ja – det er ikke små justeringer af vores erhverv, som man kan læse om i rapporten. Men uanset om man er positiv eller negativ stemt over for det billede af fremtidens landbrug, som rapporten tegner, så synes jeg, det er lidt trist, at man ikke engang tillader diskussionen. Og især er det trist, når baggrunden for ikke at ville tage diskussionen, nok dybest set er, at ”man” føler sig truet på sin eksistens. ”vi ønsker alle forandringer – bare det ikke lige rammer mig”.

Ønsker vi at bevare en mangfoldig klode, med kredsløb der balancerer, så tyder meget på, at vi mennesker – og hermed også landbruget i Danmark – har brug for at komme en tur op i helikopteren og derfra kaste et kritisk blik på, om vi rent faktisk eksisterer i en bevaringsværdig form, eller om der måske er behov for radikal nytænkning.

Ansvar for bæredygtighed

Sammenlignet med de seneste 300 års afbrænding af fossile energikilder tænker jeg, at landbrugets bidrag til det varmere klima er minimal. Men jeg er bange for, at den måde, vi har indrettet landbruget på, har en væsentlig betydning for tilbagegangen i biodiversitet, faldende naturværdi og ringere vandkvalitet. Uanset hvor meget eller lidt man kan klandre landbruget for ovenstående ubalancer, så har vores sektor, ligesom alle andre dele af samfundet, også et ansvar for at indrette os på en mere bæredygtig måde.

Jeg er selv landmand med en relativ stor produktion af økologiske grise. Jeg og min familie har et fantastisk arbejdsliv, hvor vi producerer grisekød til den gruppe af forbrugere, der sympatiserer med vores måde at drive landbrug på. Trods en produktion, der kører godt, engagerede medarbejdere, sund økonomi og mange positive tilbagemeldinger fra forbrugere, kan jeg da alligevel blive i tvivl om, hvorvidt den produktion vi har viet vores arbejdsliv til, reelt er bæredygtigt.

Jeg bliver ked af det, når der skrives om mangel på fisk og liv i vores fjorde. Om tilbagegang for insekter og fugle. Når jeg hører om biodiversitet i frit fald og mangel på vild natur. Og jeg bliver trist, når jeg hører om pesticidrester i drikkevandsboringer og i fødevarer.

Der er jo ikke nogen af os landmænd eller følgeindustrien omkring os, der har gjort noget forkert. Vi er blevet formet at tidens strømninger. Politiske ønsker om større fødevareproduktion har skubbet til en udvikling i retning af højere effektivitet og større produktionsenheder. Men derfor kan man jo godt stoppe op og reflekterer lidt over, om vi bare flyder med strømmen, eller om vi reelt udvikler os i en retning, som vi mener er den rigtige. Hvis ikke vi tør gøre det i en tid, hvor vi dagligt bliver mindet om de ubalancer, som vi menneskers ageren påfører jordkloden, så tenderer det i mine øjne til dumhed.

Seneste videoer

Se alle

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle