Harm landmand kaster sig ind i randzone-retssag

Randzonerne koster Anders Tærsker Madsen op mod 90.000 kr. årligt men giver næsten ingen effekt.

»Jeg ville egentlig helst være fri og så koncentrere mig om bedriften. Men det er så principielt og vigtigt, at jeg gerne vil være med.«

Sådan siger Anders Tærsker Madsen, svineproducent og planteavler ved Vordingborg. Han er en af de fem landmænd, der indgår i Landbrug & Fødevarers stævning af staten i forhold til randzoner.

Koster 90.000 kr. årligt

Anders Tærsker Madsen driver 250 hektar. Markerne er gennemskåret af mange vandløb, da det er en gammel afvandet mose, og ifølge Vordingborg Kommune skal der være randzoner langs de fleste af disse.

»Jeg mister 10 hektar af den bedste jord, og det koster mig dyrt,« siger han.

Året inden randzonerne blev lovpligtige var Anders Tærsker Madsen selvforsynende med korn. I dag må han købe ind for at have nok, fordi han mangler de 10 hektar. I stedet for at dyrke sin egen jord og sprede gyllen tæt på ejendommen er alternativet at leje jord til 5.000 kr. pr. hektar.

»Det er rigtig ærgerligt, at jeg ikke må dyrke min egen jord, især når kornprisen er højere end produktionsprisen,« siger han.

Han har regnet ud, at det koster ham op mod 90.000 kr. årligt. Før fik han 20.000 kr. i kompensation, men det får han i øvrigt ikke fremadrettet. Dertil kommer, at det sætter begrænsninger for, hvor meget han kan udvide besætningen, når der forsvinder jord.

»Det er jo ligesom ekspropriation, bare uden at de betaler for jorden,« siger han.

Forkert karakteriseret

Randzonerne skal mindske udledningen af kvælstof til vandmiljøet, og hvis de så bare gjorde det, ville Anders Tærsker Madsen vise større forståelse.

»Det mener jeg ikke, de gør her. To meter bræmme er lige så effektivt som 10 meter,« siger han.

Han peger på, at der er tale om gravede kanaler. Jorden fra udgravningen er lagt på siderne, og dermed er randzonerne den mest frugtbare del af markerne. Samtidig gør det, at kanalkanterne ligger højere end marken, og derfor er der ingen overfladeafstrømning til kanalen.

»Det skriger jo til himlen, når randzonerne ikke giver miljøeffekt,« siger han.

Han mener i øvrigt, det er en stor fejl, at kommunen har udpeget de lange lige kanaler som naturlige og ikke kunstige eller i hvert fald stærkt modificerede, så han ikke behøvede randzoner. Der findes billeder fra 30’erne, der viser, at kanalerne er gravet, og vandet pumpes væk på en pumpestation.

»Det virker da ikke særlig naturligt,« siger han.

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle