Hatting genåbner efter mistanke om PRRS

Hatting KS ophæver salgsstop efter endeligt prøvesvar.

Onsdag sendte Hatting KS en meddelelse om salgsstop ud til deres kunder på baggrund af en mistanke om PRRS på grund af en postiv prøve. 

Fredag eftermiddag er det meldt ud at prøven var falsk positiv og Hatting KS derfor genåbner. 

"Hatting Ringsted genåbner, da de opklarende blodprøve analyser har vist,  at Hatting Ringsted er fri for PRRS", lyder det i en mail til landbrugsavisen.dk fra direktør hos Hatting KS Per Nyby Pedersen 

Meddelelsens om salgsstop resulterede i en telefonstorm på Hatting KS fra bekymrede landmænd torsdag.  

Per Nyby Pedersen pointerede torsdag overfor landbrugsavisen.dk, at salgsstoppet som sådan ikke er usædvanligt, men det usædvanlige ligger i, at det ikke tidligere er blevet meldt ud på baggrund af indledende prøver.

"Vi har haft salgsstop 30 gange de seneste tre år, men denne gang er første gang siden udbruddet i juli", sagde Per Nyby Pedersen torsdag. 

Udmeldingen, der er i overensstemmelse med Seges Svineproduktions retningslinjer skaber naturligvis mere opmærkomhed på mistanken, end hvis der ikke var kommet nogen udmelding, pointerede han. 

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle