Have-kendis får plads i bestyrelsen hos økogigant

Signe Wenneberg, der i især er kendt som forfatter til en række havebøger, har fået plads i Frilands bestyrelse.

Signe Wenneberg har fået plads i øko-kødselskabet Frilands bestyrelse. Det oplyser det Danish Crown-ejede selskab. der oplever et stigende marked for selskabets produkter.

Signe Wenneberg er blandt andet kendt som forfatter til en lang række havebøger, men har også debattør og aktivist stående på visitkortet.  Og dertil kommer ikke mindst, at hun ifølge Friland har  stærke meninger om dyrevelfærd, økologi og bæredygtighed.

 "Vi har valgt Signe Wenneberg, fordi vi mener, hun besidder nogle væsentlige kompetencer, som kan bidrage i vores forretningsudvikling," siger bestyrelsesformand i Friland Peter Fallesen Ravn, og fortsætter: 

"I bestyrelsen har vi dækket både landmandsdelen og forretningsdelen rigtig godt af, men med Signe Wenneberg får vi en person, der repræsenterer forbrugerne og deres synspunkter.

Signes tilgang til kvalitet og bæredygtighed er et aktiv - ikke kun internt ved bestyrelsesbordet, men også eksternt ude i verden, hvor hun kan være en stærk ambassadør for Friland og vores produkter," siger han.

Selv glæder Signe Wenneberg sig til sin nye rolle, og hun udtaler:

"Jeg synes, det er modigt af Friland, at række ud efter en debattør som mig. Jeg har den holdning, at vi enten kan masseproducere os til døde – eller også kan vi satse mere på økologi, frie dyr og vores fantastiske historie som et lille land, der kan producere fødevarer af høj kvalitet.

Seneste videoer

Se alle

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle