Hvedemarkerne hos Asmus Fromm-Christiansen er i år voldsomt angrebet af havrerødsot. I nogle marker ventes udbyttet af blive halveret.
"Jeg har aldrig set havrerødsot så slemt som i år. I nogle hvedemarker får vi ikke mere end halvt udbytte."
Det spår Asmus Fromm-Christiansen, der driver Ultang øst for Haderslev - blandt andet med fremavl af hvede. Det er en forholdsvis mild lokalitet, og det er den eneste logiske forklaring på, at de lus, som overfører havrerødsot om efteråret og vinteren, har været mere aktive end længere inde i landet, hvor sygdommen ses i langt mindre grad.
Havrerødsoten er meget uens fordelt på Ultangs marker - fra ingenting til over 50 procents angreb. Og der er ikke noget forklarligt mønster i sygdommens udbredelse.
Teorier passer ikke
Asmus Fromm-Christiansen forudser et tab som følge af havrerødsot, der let kan løbe op i 400.000 kr. - et tab han sandsynligvis kunne have afværget med to lusesprøjtninger i efteråret til samlet kemikaliepris på cirka 3000 kr. Det regnestykke gør det klart for ham, at lusene skal bekæmpes i fremtiden - også selv om der er tale om forsikringssprøjtning.
"Sådan en sprøjtning ville jo give mange gange mere i merudbytte end den svampebekæmpelse, vi ellers anser for at være de mest rentable. Lusesprøjtning om efteråret koster naturligvis dyrt på behandlingsindekset, men Connie Hedegaard bør se, hvad angrebene koster os," siger Asmus Fromm-Christiansen.
Han kiggede faktisk efter lus i vinterhveden i efteråret men fandt ingen, og derfor sprøjtede han ikke. Det skal ses i sammenhæng med, at flere af de sædvanligt anerkendte teorier om bladlus og havrerødsot ikke passer med angrebene i Ultangs marker.
Lus fløjet ind
I flere af de hårdt ramte marker stod der således vinterraps som forfrugt, og der er ingen tegn på, at angreb følger tidligere sprøjtespor med eventuelt græsukrudt, konstaterer planteavlskonsulent Finn Olsen, Sønderjysk Landboforening.
"Det tyder på, at lusene ikke har overlevet i marken og er kravlet op, men at de er fløjet ind udefra - eventuelt fra hegn omkring markerne," siger Finn Olsen. Han kender flere landmænd, der har sprøjtet mod lus i efteråret, og alligevel har døjet med havrerødsot i markerne
Tidligt såede marker anses for at være i størst risiko for angreb, fordi lusene der over en længere periode har varme nok til at overføre sygdommen. Men heller ikke den teori passer i hveden på Ultang.
"I en mark, der blev sået 18. oktober efter sukkerroer, har vi store og alvorlige pletter. De må jo være smittet langt ind i november og senere," siger Asmus Fromm-Christiansen.
Begge sorter ramt
Han vurderede tidligere, at sorterne var forskellige med hensyn til modtagelighed for havrerødsot. Beviset var en mark med Ambition, der tidligere på foråret var mere tydeligt angrebet af havrerødsot end en hvedemark ved siden af med Opus. De to marker er sået med en dags mellemrum og har begge vinterraps som forfrugt. Men nu er sygdommen lige så tydelig i Opus-hveden lige som Ambition, konstaterer Asmus Fromm-Christiansen.
Han dyrker ikke vinterbyg, og det er han glad for. Hos naboer har han nemlig set vinterbyg, som var endnu hårdere ramt end hans egne hvedemarker.
